Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealder. (G. Blom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z-
z.
-
i
s
’qc
» ». k
.
S
s
.
k» «
.’ s.
- k-
»
«
.s si
s
i
c-
-
-:«
l .
«
i
.
.
s–
.-
«
«-
»-
»
»-
ik.
«
· .
s, Iis
so-
»-
.
s O «
« «
i.
»x
.s
»
», f
»
« .-
Stenkniven blev lagt bort, Oksen tilhuggedes ikke længere, og Flinten,
dette hidtil uundværlige Zliateriale, laa upaaagtet paa Jorden. Nu funklede
det blanke Bronzesvcerd i Luften, Metallet straalede paa Kvindens Bryst,
og med Oksen af Kobber og Tin blev Træet fældet i Skoven. Thi Bronze-
alderen var begyndt, dette mærkelige, saa vel kendte og dog saa gaade-
fulde Afsnit af Oldtiden.
I fjerne Egne, sandsynligvis i For-Ilsien, havde Mennesket begyndt at
anvende Uietal i Stedet for Sten til Vaaben og skærende Redskaber-· Det
var først det tunge og bojelige Kobber, som benyttedes; men senere sem-to
man at blande det med Tin til en herlig Uketalmasse, haard næsten som
Staal og dog sejg, let at stobe og dog modtagelig for SmedniUO og dertil
med Guldets lyse Glans Denne Bronze blev i Danmark som i mange andre
Dele at Europa det eneste Nyttemetal i det lange Tidsrum mellem Sten-
og Jernaldeken·
Som denne ældste Metalkultur i sin Oprindelse er fremmed for vort
Land, tom selve Metallerne, Kobberet, Tinnet og Guldet, ikkc —· —
Dand, spislsqowe——gimrcinckxkxssuoddckce Ckkmixrog Guldet-» cns mides i M
Jord, og som Forhold og Tilstande i denne Periode ere helt andre Md forud,
saaledes ere sikkert nye Folkeskarer vandrede ind. De maa være komne Iyd
fra, fra Egne. som grænsede nær til den klassiske Oldtids Landc Ved det ostlige
Middelhav, og herfra kunne de have indført den ældre Bronzcalde« Rumm-
der i mange Punkter minder om Syden, som den kendes fra Slutningen af
d. 2. Aartusinde før Chr. F.
Ulen det er lyshaarede Folk, disse Mænd og Koinder, som hvile i
den ældre Bronzealders Grave, altsaa sandsynligvis af samme IEt som
Danmarks nuvwrende Befolkning De nedlagdes i deres fulde Dragt, med
et ofte kostbart Udstyr af Metalsager, saa at det vel kan skonnes, at det
var de herskende Slægter, som gravlagdes paa denne Maade. Bagved dem
stod vistnok, som det sædvanlig var Tilfældet i Oldtiden, en talrig Trællestand,
som arbeidede, for at Hovdingen kunde hengive sig til Kamp og Bedrift;
men herom lyder ingen Beretning og ingen Sange som de, der omtrent
samtidig digtedes om Grækenlands Heltetid, og dog vare Forholdene ikke saa
meget forskellige, saaledes som det fremgaar af de bevarede Billeder og Sager-.
Det var ikke raa og ringe Mænd, som dengang boede i Landet; det
viser den tykke Guldring, som bares om Haandledet, og de prægtige Vaaben,
Sværdet, Oksen og Spydet. Det samme vise de gode, uldne Klæder Paa
Hovedet sad den runde Hue af dobbelt Tøi og dækket med et kunstfoerdig
dannet, flosset Tag. Om Bryst og Liv var bundet et firkantet Klæde, samlet
» »·«» «k -
» «» « »
tmsngtgtssuu sygt-»
—»f·—s— svag ’» ·
vis-in ttt q- M tsn -
ved Bæltet, og over de nøgne Skuldre og Ilrme hængte den vide Kappe,
hvori Manden helt kunde svobe sig. Benet var nøgent;· men Foden var dækket
af Toj og Læder. Paa Dragt og ydre blev der lagt Vægt; det ses af den
Omhu og Kunst, hvormed chedningen gjordes, af ensartet Snit over hele
Landet — en virkelig Uationaldragt; det ses af det velpassede Haar, som
bares afskaaret ved Nakken, og af at Skeegget blev fjernet ved Ragning
Det var da let at kende Høvdingen, naar han for paa Togt med sit
lange, sejlbcrrende Skib, eller naar den tohjulede Stridsvogn førte ham frem
i Kampen Der er han vel traadt frem til Enekamp med den fjendtlige
For-kæmper, foran Skaren af de ringere Folk, hvis Tilraab blandede sig med
Krigslurens Toner. Men faldt han i Kampen, saa rejstes over ham den
store Gravhoj, ikke for at den skulde være ham en Bolig, som det tidligere
tænktes, men for at den skulde minde om den mægtige Mand, hvis Legeme
var stedt til Hvile, medens Sjælen tænktes at færdes paa andre Steder.
I Gravens Hæder fik Kvinden Del, og ogsaa i Livet havde hun sikkert
været Mandens Lige, men ikke trællei for ham iDagens haardere Gerning,
saaledes som det er Skik hos lavere staaende Folk. Paa et Sæt af anselige
Smykker kendtes den hojbaarne Kvinde Om Halsen laa den brede, forsirede
Plade eller vredne Ringe af Bronze; den store, runde Plade med fremskydende
Spids iMidten var fæstet paa Bæltet, og Ringe af Guld eller Bronze sade
om Finger og Ilrnr Legemet var dækket fra Halsen til Fod, med Trojen
af eget Snit, glat foran, alene syet sammen paa Ryggen, og med det tykke
Skort, der blev samlet med et pynteligt Bælte, prydet med Koaster· Det
lange Haar var opvundet bagtil i et kunstfcerdig knyttet Net. Saaledes smykket
og klædt stod Kvinden ved Hovdingens Side. Hun førte vel ikke Okse og Sværd;
men Dolken, som ofte er nedlagt hos Kvinden i Graven, viser maaske,
at hun ikke altid var fremmed for Kampens Syssel. Intet tyder derimod
paa, at den fornemme Kvinde tog sig af, hvad der nu betragtes som kvindelig
Dont. Urbejdet i Hus og paa Mark blev vel passer af ringere Kvinder.
De skar vistnok med Seglen af Bronze Hveden, Byggen og Hirsen, som
dengang blev dyrket i Landet-
Disse Kornsorter ere trufne i Bronzealderens Fand, og Ugerdyrkningen
var altsaa begyndt; men chegavlen var dog vistnok den første landlige Be-
drift. Om et almindeligt Faarehold fortælle de talrige Fund af uldne
Klæder Billedlige Fremstillinger vise, at Hesten blev brugt baade som Ride-
og Trækdyr, og naar der findes Rester af Skind, er det oftest af Koer og
kun undtagelsesvis af jagtbare Dyr. Med Bronzealderen kan det siges,
at Civilisationen begyndte i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
