Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealder. (G. Blom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bronzealderen var en lang Periode, som strakte sig tilbage ud
over Aar 1000 f. Chr. F., og hvis Afslutning iiaeppe faldt forud for det
Ek. Aarhundrede Meget maatte forandres gennem dette Tidsrum af henved
800 Aar.
Hvor langt man i den yngre Bronzcalder lidt efter lidt havde
fjernet sig fra, hvad der var Sæd og Skik i Periodens Begyndelse, er vel
kendeligt ved de efterladte Uiindesinærker, i Gravenes Bygning og i den
forskellige Fremgangsmaade ved Gravleeggelsenz men det er dog især i Old-
sagernes Former og i deres Ornamentik, at Forskellen mellem den ældre og
den yngre Tid træder tydelig frem. Den ældre Bronzealders Kunststil er
tung og djærv, med en ren og streng Ornamentik, i hvilken de ensartet
fortløbende Spiralmonstre spille en frenitrtedende Rolle; Grunden i Oma-
mentet er jævnlig fordybet til Udfyldning med et mørkt Kit, sammensat af
Harpiks og Birkebark, mod hvilken de blankt skinnende Tegninger have traadt
kraftigt frem. I den senere Halvdel af Perioden findes der en mere for-
finet og afledt Stil, fremkommen lidt efter lidt ved fortsat kunstnerisk Om-
dannelse af det ældre. Alt er mere frit og let, med større Liv og Afveksling;
men denne yngre Stil med dens mange hidtil ukendte Former og de mange-
haande nye, fritbolgende Baand og kunstfærdige Slyngninger er næppe saa
ædel som den ældre, og med den større Opfindsomhed fulgte ofte en ringere
Sikkerhed-
Gennem hele Perioden havde dog Ornamentiken et virkeligt Kunstværd
og rummede en større Skonhed end alt, hvad der ellers blev virket i Nordens
Oldtid. Den er et kraftigt Udslag af en egen kunstnerisk Virksomhed paa et
begrænset Omraadez thi hele Periodens Kunst bestod i denne Ornamentik,
hvori den buede Linie spillede Hovedrollen. Forsogtes det af og til at danne
et Dyrehoved, saa er ogsaa dette ornamentalt behandlet, og ingen natur-
mæssig Fremstilling af Mennesker og Dyr, intet Monster lkentet fra Plante-
verdenen kan paapeges indenfor Bronzealderens Omraade. Det var en
ejendommelig Kunst, selvstændig udøvet i Uorden, men ikke selvstændig i sit
Udspring og bestandig næret ved nye Jndflydelser modtagne udefra·
Den ældste Spiralornamentik kan føres tilbage til det oldklassiske Om-
raade i Syden, og mellem de yngre Sager findes der meget, socn var ind-
ført fra fjerne Egne, lige fra Jtalien og til England Gik end Handelen
oftest fra Folk til Folk, kan det dog antages, at de smukke nordiske Skibe
med højt opskydende Stævne, som atter og atter findes afbildede, ikke altid
fore i Leding, men at de stundom ogsaa droge ud paa længere, fredelig
Handelsfart.
Men hvad havde vel Danmark dengang at yde til Vederlag for fremmed
Gods og for det Metal, som tilfort langvejs fra blev forarbejdet til de
» mi- ·«»», mu«»» Minut-» , Vin-omst- nutm nwlth
«- xw -,, o »« gik-Ni- e Jy, O ll-, an !J-, , -
, de løse –-3- M Me –««.0« kold-?
QVPVFVEGVKyCLVvvxsvx
mange tusinde Sager af Bronze og Guld, som ere opgravede i vor Jord?
Det var Ravet fra Jyllands Vestkyst, som dengang var Tandets Rigdoms-
kilde·, thi i Syden skattedes det hojt baade i senere og tidligere Afsnit af Old-
tiden, og allerede i de græske Grave fra Tiden forud for Ilar 1000 f. Chr. F.
findes der Smykker af nordisk Rav i Mængde Det er først og fremmest
Ravhandelen med Syden, som forklarer den ældre nordiske Bronzealders høje
Udvikling, dens Rigdom og Pragt og dens mange Berøringer med fjerne
Lande mod Syd; men ved Siden heraf maa det ikke forglemmes, at Velstand
og gode Forhold vare tagne i Arv fra den forudgaaede Periode, og at
Landenes neturlige og geografiske Forhold dengang kunne have knyttet de
vestlige Oftersolande nærmere til Syden end de Egne i Vesteuropa, som i
den senere Oldtid bleve langt stærkere paavirkede af den klassiske Kultur
Efterladenskaberne fra Bronzealderen maa sikkert siges at være skonnere
og rigere i Uorden end i noget andet Cand. Udmærkede Vaaben og straa-
lende Smykker, sniagfnldt dannede og afvekslende iFormen, foreligge iMcengde
Guldet forekommer vel ikke særdeles ofte; men ogsaa Bronzen maa have haft
en betydelig Værdi, og den blev dog almindelig anvendt ogsaa til dagligdags
brugte Sager. Toinmermandens Okse og Mejsel, Saven og Seglen, Bidselet,
som lagdes i Hestens Mund, Medekrogen og Ragekniven — alt var af
Bronze Jernet var endnu ikke kendt. Bronzen blev forarbejdet ved Stobning
og hamret med Bronze, og med Punsler af samme Metal bleve Ornamenterne
trukne paa den haarde Flade, Linie ved Linie, skarpt og fint, som om de
vare skaarne med Staal. -
I Sandhed en mærkelig Tid, denne Blomstring af Kunst og Teknik,
liggende langt tilbage i den nordiske Oldtids Mørke, hvor ingen Tanke skulde
have søgt, hvad Spaden har fundet. Ikke mindst mærkeligt er det, hvor
snævre Grænser, der synes at være dragne om den særegne Behandling af
Metallet, som var saa fuldendt, at meget ikke kan efterlignes selv af vor
Tids Kunsthaandvcerkerez man synes ikke at have skottet stort om at arbejde
i andre Stoffer. Træet brugte man vel og Teret — der behøvedes jo Madkar
i Huset, og Urnen var Gemmestedet for Resterne af Tigbaalet Men Træ-
skaalen fik ikke udskaarne Ornamenterz kun indslagne Stifter af Tin kunde
danne en Tegning, som ret fandt Tidens Behag. Det er kun simpelt for-
mede og oftest tarvelig forarbejdede Lerkar, som kendes fra denne Tid, og
det er, som om man ikke har villet anvende Kunst eller Ornament paa det
ringe Stof. Dette var Opgaven for Stenalderens Folk. Nu var heller
ikke Ravet i Pris til Smykker saaledes som tidligere; den hjemlige Sten, som
fandtes ved Kysten, blev lidet agtet ved Siden af det indførte Malm
Bronzen var Tidens Stof, af Bronze ere de bevarede Minder, og med
Rette laantes det fremmede Ord, da det for 60 Aar siden først blev kendt,
at dette var et eget Afsnit af vor Oldtid, som maatte bære et eget Navn.
M- »
- . — » «
– G- » xx - »-
e t- e - e – e »-
,-J lo ,- O ’!- ak ! –-9 -,, » .
, al 4, » -,, 0 !-,, i - — . -—»0 - .-H
»»««n·nnllom Orm-tiin «"«««nninom ""«»-»s»n"’smä ««»»–’«—"-«c-«in«""’" ««««««««’""
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
