- Project Runeberg -  Danmarks Historie i Billeder /
41-42

(1898) [MARC] Author: William Mollerup With: Sophus Müller, Fr. Winkel Horn, Hans Olrik, Aage Friis, Christian Blache, Gustav Vilhelm Blom, Rasmus Christiansen, Karl Hansen-Reistrup, V. Irminger, Louis Moe, Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagnhistorie. — Hadding. — Helge Hundingsbane. — Sigurd Fofnersbane. (Louis Moe)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Hildetand skildres i Sagnet som sin Tids største Kriger.
Jern kunde ikke bide paa ham og han brugte derfor ingen Dækvaaben i
Krigen. Han var Odins Undling, og denne lærte ham at svinefylke sin Hær.
I Spidsen for Hasren stilledes tre Afdelinger, den midterste 40 Mand hoj,
de to andre hver 20 Mand hoj; det var de saakaldte Svinefylkinger, spidse
fortil som en Tryne derved, at Rækkerne begyndte med to Mand i den
forreste og forøgedes i de folgende 59 Rcrkker med een Mand i hver. To
Fløje, 10 Mand hoj, skulde dække hver af Fylkingerne Bagved disse op-
stilledes først Spydkasterne, derpaa de gamle øvede Krigere, og endelig
Slrngekasterne tillige med alle de letbevcebnede Skarer. Opstillingen af-
sluttedes med tre Fylkinger af samme Storrelse og Opstilling som de forreste,
kun med den Forskel, at de med den brede Side stodte op til Hæren, medens
Spidserne vendte udad.

Med denne Hær seirede Kong Harald overalt; han erobrede en Del af
England og Norge, kæmpede mod Sakserne ved Rinen og imod Venderne i
Nordtyfkland I Følge Saxo lod han til Minde om sine og sin Faders Be-
drifter en Runeindfkrift udbugge i en Klippe i Bleking. og Saxo fortæller»
at Kong Valdemar for-gæves sendte nogle Mænd derover for at tyde den. Det
er bekendt nok, at Saxo herved har tænkt paa de mærkelige Streger og Tegn,
som findes paa et Sted, der kaldes Runamo i Bleking, men som alle nu ere
enige om at betragte som naturlige Revner i Klippens Trappegange.

J 50 2lar, fortæller Saxo, levede derefter Harald Hildetand i Fred
og Ro. Han indsatte sin Halvbroder Randvers Son, Ring, til Konge
i Sverrig og Vestergotland, medens han selv for-beholdt sig Resten af sit
Rige. Men da Harald endelig var bleven saa gammel, at han stadig maatte
ligge til Sengs og kun havde Doden i vente i den for Nordboen forfærde-
ligste Skikkelse, Straadoden af Alderdom, besluttede hans Mænd, eller han
selv, eller Odin, som de forskellige Sagn herom berette, at han skulde gaa
ud af Livet paa en kongelig Maade- Han udcefkede Ring til en Kamp
paa Rigernes Grænse. Hederne ved Braaviken i Smaaland, Braavalla-
sletten, blev bestemt til Nkodested for begge Kongernes Hære.

I det ældgamle Digt, Starkadkvadet, der ligger til Grund for Saxos
vidtløftige Beretning om Slaget og hvis gamle danske Form man i nyere
Tider med Held har søgt at gengive, opregnes alle Kæmperne, som deltoge
i Slaget. Her nævnes paa Haralds Side Skjoldmoen Veborg fra Sønder-
jylland, Ubbe Friseren, Brat Is«de, Orm Tlngler, to Skjoldmoer Hejde og
Visma og mange flere. Rings Kæmper vare især fra Sverrig og Norgez
fremst blandt dem var den gamle Starkad eller Stcerkodder, som nu for sidste
Gang træder frem i Sagnet, og de tapre Telemarksbonder, der udmærkede sig
ved deres sikre Pileskud Herrens Størrelse fkildres i overdrevne Udtryk. Kong
Ring møder med 2500 Skibe, og Haralds Flaade er saa stor, at Hæren paa den
kan gaa fra Sjælland til Skaane Da endelig Hærene stode ligeoverfor hin-
anden, opmuntrede Kongerne deres Krigere til mandig Daad og Skjaldene gik
omkring i Hæren og besang Fortidens store Bedrifter. Kong Harald sad paa
en Stridsvogn, tæt besat med fastgjorte Sværd. Forend Slaget begyndte,
udsendte han Bruno, i hvem Myten skimter Odin selv, for at erfare, hvorledes

« —-

«

- - -,–·«- , ,–-
- JMM -

-,-

Ring havde opstillet sin Hær. Han kom tilbage og meldte, at ogsaa
Ring havde svinefylket fine Tropper. Da mærkede Harald, at Odin havde
svigtet ham, og nu onskede han kun at falde i Kampen med et saa stort
Følge som muligt, der kunde ledsage ham til Valhal Og nu skraldede
Lurene, Hærskriget lod, og, siger Saxo, Luften formorkedes af Pile og Kaste-
spyd, Dampene af Blodet da«kkede Himlen som en Sky-. Blodende af mange
Saar og med Tænderne fastbidte om Skægget for at holde Hagen oppe,
som Veborg havde sønderhugget, gik Stærkodder frem i Haralds Hær
hnggende Fjenderne ned for Fode. Harald befalede, at hans Vogn skulde
kores midt ind imellem Fjenderne, selv greb han to Sværd, med hvilke han
stak til begge Sider-, men Bruno (eller Odin), som stod bagved ham paa
Vognen, løftede sin Kolle og knuste hans Hjerneskal. Da ophorte Kampen,
Ring tilbod Haralds Hær Fred, Haralds Lig blev opsogt og, efter at det
var smykket, lagt paa en Stridsvogn, og tillige med Hesten, der havde trukket
ham, hojlagt paa Stedet, hvor Kampen havde staaet. Kæmperne kastede
Ringe og Vaaben i Graven, og Ring lagde sin egen Saddel deri, for at
Harald kunde have Valget, om ban vilde ride eller kere til Valljal Ring
benicegtigede sig derpaa alle Haralds Lande.

Likedeiis Kongesagnene tilstræbe at give en sammenhængende Frem-
stilliug af Damnarks Historie, skildres enkelte Heltes og Slægters Civ i sær-
skilte Sagaer. En stor Del af disse synes i deres Oprindelse at kunne fores
tilbage til gamle Sange og bære i hoj Grad Præg af den stormfulde og
urolige Vikingetid De have i Tidens sLob modtaget talrige Tilsætninger-,
hentede fra Tllyter, andre Sagn og jævnlig fra Fortællernes egen Fantasi.
G.)vernaturlige Kræfter gribe afgorende ind i Heltenes Skæbne, Guderne selv
træde handlende og virkende frem i de menneskelige Begivenheder Krerlighed
og Kaniplyst ere de Drivfjedre, som sætte Handlingen i Bevægelse Hedin,
Son af Kongen i Serkland, hidses af en overnaturlig Kvinde, Gondul, til
at dræbe sin Fostbroder, Kong Hognes Hustru og at bortfore hans Datter
Hilde. Hogne opsege ham og de kæmpe uafbrudt sammen i lLXZ Ilar.
Snart dræber Hogne Hedin, snart omvendt, medens Hilde sidder i Cunden
og ved Tryllesange vækker de faldne Kasniper til ny Strid. Eddaens Uiyte
om Salder og Hoder omdannes i Sagnhistorien til en Fortælling om Konge-
sonnen Hoder og Odins Son Balder, der begge bejle til den skenne Nanna
Trods Odins og Tors Hjælp sejrer Hoder i et Slag over Balder, ægter
Nanna, men maa fore en uafbrudt Kamp med Balder, indtil han ved Val-
kyriers Hjælp overvinder og »dræber sin Modstander. Sagnene om Illf og Alf-
hilde, Hagbard og Signe,.-Halfdan og Gyride, dreje sig ligeledes alle om Heltens
Kamp for at vinde den skonne Kvinde, til hvem han har fattet Kærlighed.

I Haddings Saga møde vi lVikingetidens Kamplmlder. Hadding er
en Søn af Kong Gramii Danmark-.’ Han opfoftres af Jætter og overtales
af Jættekvinden Hardgrep til at elske hende. Hun følger ham paa Vejen
til hans Hjem, men under Vejs vækker hun de andre Jætters Vrede imod sig
og bliver sonderrevet af dem. Nu viser Odin sig for ham, bringer ham i
Fostbroderfkab med Vikiugen Liser, og da han lider Nederlag i Kampen mod

» »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 13 00:04:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dahibill/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free