Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagnhistorie. — Hadding. — Helge Hundingsbane. — Sigurd Fofnersbane. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kureterne, kommer Odin ham atter til Hjælp og fører ham paa sin Hest
Sleipner gennem Luften, idet han forud viser ham hans Skæbne. Fra nn’af
fører han et uafbrudt Kampliv, hjulpet af Odin men hadet af Iætter11e, efter
at han paa Helsinglands Kyst har dræbt en Iætte i Dyrehain Ulykkerne for-
følge ham paa Havet og i Land og de ophøre forst; da han har offret en
Del sort Kvæg til Frø (Frøj eller Frøja). Da overvinder han Icetten, der
bejler til den norske Konge Hagens Datter Ragnhild, og ægter den skonne
Kongedatter. Paa ny farer han i Viking, Odin viser sig atter for ham og
lærer ham at svinefylke sin Hær. Han kæmper med Vender, Sakser, Bjarmer,
Svensker, ja selv ved Hellespont, hvor han indtager Borgen Duna ved at
binde brændende Svamp under Vingerne paa Svaler, der efterat være siupne
løs, flyve tilbage til deres gamle Neder og derved stikke Ild paa Byen,
medens Hadding samtidig angriber og indtager Borgen. I nogle Ilar
sidder han i Fredog Ro, men atter jager Lysten til Kamp og IEventyr
ham ud, snart sejrer han, snart styrtes han i den dybeste Elendighed Hans
Datter og Svigersøn pønse paa at dræbe ham, men han undgaar For-
ræderiet og dør efter utallige Kampe ved sin egen Haand. Midt i dette
Kampbulder dukker pludselig et mærkeligt Billede frem. Som han sidder
hos sin Brud ved Vintertid, viser sig en Kvinde for ham, der bærer Blomster
i Barmen. Han ønsker at vide, hvor slige Blomster vokse om Vinteren, og
Kvinden fører ham da gennem Jorden til en grøn Eng, over en Flod, ved
hvis Bredder mægtige Herre kcempe med hinanden. Det var, sagde Kvinden,
døde Helte, der i Underverdenen fortsatte det Liv, de havde fort paa Jorden.
En høj Mur stanser endelig deres Gang, og Kvinden kaster Hovedet af en
død Hane over Muren; da galer den og giver derved tilkende, at Livet fort-
sættes efter Døden IEldgamle mytologiske Motiver ere i denne Saga blandede
med historiske Begivenheder og med Træk, hentede fra andre Sagnkredse.
ælles for alle Nordens Folk er Volsungesangene, i hvilke den uor-
diske Sagndigtning har naaet sin hojeste Udvikling. Volsung var Odins
Søn. Hans Søn Sigmund ægtede Borghild fra Danmark, der fødte ham
Sønnen Helge. Nornerne kom til Stede ved hans Fødsel, og medens Stormen
raste omkring Borgen, spandt de hans Livsskcrbnes Traad. Helge opfostredes
hos Hagal paa Tæssø· Da han blev voksen, dræbte han sin Faders Fjende,
Kong Hunding, og fik deraf Navnet Helge Hundingsbane. Da Hundings
Sønner derpaa dræbte Kong Sigmund, hævnede Helge Faderens Død og
dræbte alle Kong Hundings Sønner. Da han træt af Kampen hvilede sig
under Ørneklippen, saa han en stærk Glans fra sLuefjeldenez det var Val-
kyrier, som drog gennem Luften og fremst blandt dem Sigrun, Kong Hognes
Datter. Hun bad ham befri hende fra den Skæbne at ægte Hodbrod,
Granmars Søn, hvem hendes Fader havde givet sit Ord. Helge lovede
det, med sin Flaade foer han til Granmars Rige, og i en haard Kamp
fældede han alle sine Fjender, men tillige Hogne og dennes Søn Bragez
kun Hognes yngste Søn blev skaanet. Nu ægtede Helge Sigrun, men kun
kort var deres Lykke, thi Dag hævnede sin Faders Død. Med Odins Spyd
gennemborede han Helge. Fortvivlet forbander Sigrun sin Broder, og da
hendes Terne forkynder hende, at Helge med et stort Følge rider til sin
45 —-
«.-D. De
R
-«,
,-
Gravhøj, iler hun hen til ham, reder sit Ceje ved hans Side og savner
Dødningekongen. Men da Dagen gryer, rider Helge og hans Mænd bort;
forgæves vandrer Sigrun hver Aften til Højen, aldrig genser hun sin døde
Husbond og hendes Hjerte brister af Sorg.
Helges Halvbroder hed Sigurd. Efter Faderens Drab drog Moderen
med ham til Danmark og her opfostredes han af Dvoergen Regin. Foster-
faderen fortalte Sigurd, hvorledes hans Broder Fofner havde dræbt deres
Fader og rovet alt hans Guld, over hvilket han nu rugede i en Drages
Skikkelse. Han opfordrede Signrd til at dræbe Fofner, og med sin Faders
gamle Sværd Gram, som Regin havde smeddet sammen, gennemborede Sigurd
Dragen. Regin havde fejgt holdt sig skjult, men nu kom han frem, skar
Fofners Hjerte ud af Dragens Krop og bad Sigurd stege det over Ilden;
men da han prøvede-, om det var stegt, og derpaa stak Fingeren i Munden,
forstod han Fuglenes Tale. De sang om, hvorledes Regin pønsede paa at
dræbe ham, og Sigurd drog da sit Sværd og huggede Hovedet af Dværgen·
Derpaa beniregtigede han sig Fofners Skat og paa sin Hest Grane red han
hjem til fin Faders gamle Rige. Da stanses han under Vejs af et mærkeligt
Syn. I en Skjoldborg ser han en sovende Uvinde ifort fuld Rustning Han
sønderskærer Rustningen med sit skarpe- Sværd og Kvinden vaagner. Det
var Brynhilde, Kong Bndles Datter, hvem Odin havde straffet med en evig
Søvn, fordi hun som Valkyrie havde dræbt hans yndling, hvem Odin
havde lovet Sejr. Hun elsker den tapre Helt, der har befriet hende og ikke
kender til Frygt, og de tilsværge hinandenTroskab
Sigurd Fofnersbane, som han nu kaldtes, drog derpaa til Kong
Gjuke ved Rinen, der var gift med den troldkyndige Grimhild. Hun gav
Sigurd en Trylledrik, saa at han glemte Brynhilde og ægtede Gjukes Datter
Gudrun· Derpaa fulgte han med sin Hustrus Broder Gunnar til Kong
Budles Hof, for at bejle for ham til Brynhilde. Ildsluer omgav hendes
Borg. Forgceves søgte Gunnar at ride gennem Ilden, selv Grane vilde
ikke ride gennem den med Gunnar paa sin Ryg. Da skiftede Sigurd og
Gunnar Skikkelse, og nu kom Grane gennem Ilden. I Gunnars Skikkelse
sov.Sigurd tre Nætter hos Brynhilde med Sværdet Gram imellem dem.
Da red han tilbage gennem Ilden og skiftede atter Skikkelse. Men Bryn-
hilde ægtede Gnnnar og fulgte med ham til hans Hjem-
Men nu bryde Ulykkerne ind over Volsungernes og Gjukungernes
Slægt. De to Dronninger, Brynhilde og Gudrun, strides om, hvo af deres
Mænd der er den største og herligste. Da aabenbarer Gudrun, at det var
Sigurd, der i Gunnars Skikkelse red gennem Ilden og sov hos Brynhilde.
Og nu vaagner Brynhildes Kærlighed og Skinsyge til Sigurdz i sin Harme
og Fortvivlelse hidser hun Gunnar mod Svogeren, og i Nattens Mørke
trænger Gunnars Broder Gnttorm ind i Sigurds Sovekammer, hvor han
hviler ved sin Hustrus Side, og støder sit Svcerd igennem ham. Saaledes
dor Sigurd Fofnersbane, men Brynhilde følger ham i Døden, bestiger
Baalet og gennemborer sit Bryst med Sværdet.
Denne Heltedigtning knyttes siden’ til den berømte Vikingehelts Saga,
som vi nu skulle skildre.
—4«i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
