Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Femte. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Sjette dode 1746 og hans Søn Frederik den Femte
efterfulgte ham. Under Kong Christian havde, især i hans senere Dage,
stærke tyske Indflydelser gjort sig gældende· Dronningens Slægt og Venner
havdefcskaffet sig Ukagt og Embeder, og selv iden øverste Statsstyrelse
havde en tysk Præstesøn, den dygtige Sehulin, faaet en ledende Stilling-
Det tyske Sprog taltes ved Hoffet, og i Folket havde de mange indvan-
drende tyske Haandværkere foruden anden Paavirkning ogsaa øvet Indflydelse
paa Talesproget. Skont denne Paavirkning endnu vedblev saa godt som Aar-
hundreder ud, fker der dog i Frederik den Femtes Regering en Stansning i
denne Bevægelse, for saa vidt som Kongen selv var dansk med Liv og Sjæl.
Hans venlige og ligefremme Optræden, som han delte med sin skonne Hustru,
Couise af England, vandt ham Folkets Hjærter i en Grad, som ikke havde
været kendt siden Christian 1V«s Dage. At han tillige hævede det Tryk,
som Pietismen havde lagt paa Landet, at Teatret aabnedes, at alle For-
lystelser tillodes, at Kirketvangen ophævedes og Hoffets stive Tone og Etikette
forsvandt, spredte Lys og Glæde ud over Folket. Hertil kom den Frihed til
at tale og skrive om alle Samfundets Brøst og Mangler, der snart skulde
vise sine Virkninger i de store Landboreformer, som nu vare under Opsejling
Kong Frederik var en temmelig uvirksom og sorlystelsessyg Mand; men
han forstod ligesom Faderen at lytte til dygtige Raadgivere. Hans nærmeste
Ven og Fortrolige, Adam Gottlob Moltke, hvem han skænkede Bregentved
og gjorde til Greve, var en Mand med Interesse for Fremskridt og Reformer
paa Candbrugets Omraade og en Ven af den fri Diskussion om Samfundets
Anliggender. Heri støttedes han af den efter Schulins Død ledende Stats-
mand Iohan Hartvig Ernst Bernstorff. Begge vare tyske Adelsmcend,
men sde sluttede sig noje til deres nye Fædreland, og Danmark tør
regne dem blandt sine bedste Mænd Bernstorff var den ledende Aand
baade i den udenrigfke Styrelse og i Styrelsen af de indre Forhold. Han
fortsatte den allerede tidligere betraadte Vej, at beskytte Tandets Industri ved —
at understøtte eller lade Regeringen grunde nye Fabriksanlæg, ved Mono-
poler og Told paa fremmede Varer og ved Paabud om kun at benytte det
indenlandske Produkt. Der opstod nu Fabrikker af alle Arter, Silke- og
Klædefabrikker, Porcelænsfabrikker, Krudtvæ1·ker og Stoberier (ved Frederiks-
værk), og om end meget heraf viste sig ufrugtbart og henvisnede efter kortere
eller længere Tids Forløb, har det dog været til tLandets Nytte og Opkomst
derved, at nye Erhvervskilder aabnedes og Grunden lagdes til indnstrielle
Virksomheder, som endnu ere i Live, saaledes Porcelænsfabrikken, Hammer-
mollen og Stoberierne ved Frederiksvcerk Samtidig bar ogsaa den fore-
gaaende Tids Interesse for Handelens Opkomst Frugt. Det ostindiske Kom-
pagni gav et betydeligt aarligt Overskud, ligesaa Handelen paa de vestindiske
Øer, som Regeringen havde frigivet. Nye Foretagender, som direkte Handels-
forbindelser med Middelhavslandene og Afrika, vidnede om Tilstedeværelfe af
betydelige Kapitaler og Foretagelsesaand, skont de forelobig ikke bragte noget
stort Udbytte. Forskellige offentlige Anliggender bleve fremmede, saaledes
Fattigvcesenet, Hospitalerne, Vejvæsenet, Veterincer- og Forstvæsenet. I Koben-
havn byggedes en Mængde pragtfulde Bygninger, hele Kvarteret omkring
206 —-
Amalienborg og Kongens Nytorv rejste sig med sine talrige Palæer, og paa
Amalienborg Plads opstillede det ostindiske Kompagni den smukke Statue af
Frederik den V., modelleret af Franskmanden Sally. Den forst i vor Tid
fuldendte Frederikskirke paabegyndtes, men efter en saa storartet Plan, at
Midlerne til dens Gennemforelse ikke kunde skaffes til Veje.
Det var dog især paa Landbovaesenets Omraade, at Frederik den
Femtes Tidsalder satte sig sit smukkeste Eftermæle ved den Iver, hvormed alle
herhen horende Forhold bleve drøftede, og det personlige Initiativ, som de ledende
Statsincend selv tog. Medens Ziiolkte særlig arbejdede for en forbedret Drift af
Iorden, ved at forandre det gamle forasldede Trevangsskifte til det i Holsten
brugte saakaldte Kobbelbrug, hvorved Jorden fik Lov at hvile i nogle Aar og
ved Brakbehandling gjordes skikket til Kornavl, rettede Bernstorff sit Blik endnu
videre Han vilde paa samme Tid for-bedre Bondernes personlige Stilling
og forøge Iiidtcegterne af Godset Paa sit eget Gods Nernstorff i Uord-
sjaslland foretog han en almindelig Udskiftniug af Bondergodset, Ophævelse
af Fællesfkabet og Indforelse af Arvefasste Paa lignende Maade gennem-
forte Enkedronning Sosie Magdalene, under Tilskyndelse af Grev Stolberg,
Forandringer paa Hørsholm. Begge Steder viste de gavnlige Folger sig ved
en betydelig Opgang i Godfernes okonomiske Forhold og en overordentlig
Fremgangi Bondens sociale Stilling. Medens disse Mænd i Praksis viste,
hvad der skulde gøres for at ophjcelpe Tandboforholdene, arbejdede den af Nege-
ringen l?5? nedsatte Tandbokommission paa at fremskaffe Midler til at fremme
Eandvaesenets Tarv· Flere Forordninger, figtende paa at lette Udskiftningen
af Iorden, indhegne, aflede Vand, udbedre Vejene etc., viste, at man havde
et aabent Blik for Nødvendigheden af Reformer« ZNen endnu havde man
ikke Modet til at gøre Skridtet fuldt ud, og det er karakteristisk for det noget
uklare i alle disse gode Bestræbelser, at man samtidig skærpede Stavnsbaandet
ved at bindeTBonderdrenge til Godset fra deres zssde Aar.
Traar man med saa udelt Interesse kunde sorfølge Tanken om Re-
former i Tandets indre Anliggender, skyldtes det væsentligst den dygtige
Cedelse af den udenrigske Politik· Efter den store nordiske Krig havde man
i Danmark fuldstændig skrinlagt Tankerne om Skaanes Generobring. Alle
Bestræbelser vare nu henvendte paa at sikre Sønderjyllands Forening med
Riget. Det var lykkedes l732 at formaa Ofterrig og Rusland til at god-
kende dets Indlemmelse i Danmark, og ved forskellige Kob var Dele af
Sønderjylland, som tilhorte de fra Hertug Hans den yngre nedstammende
lLinier Gliicksborg, Beck og Augustenborg, blevne erhvervede. Det holsten-
gottorpske Hus havde imidlertid vundet et Fodfæste, som kunde medføre de
største Farer for Danmark. Hertug Karl Frederik havde nemlig ægtet Peter
den Stores Datter Anna, og da dennes Søster Elisabet havde besteget Rus-
lands Trone, kaldte hun Annas Søn, den unge Karl Peter Ulrik, til sin
Efterfølger. I Sverige regerede det barnlose 2Egtepar, Karl den Tolvtes
Søster Ulrika Eleonora og Frederik af Hessen. Der var her en stærk
Stemning for at vælge den danske Kronprins Frederik til Tronfolger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
