Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
far havde drøftet med Jomfru Russ, ligefra Mette begyndte
at gaa. Men han havde paa det giusomste befalet hende at
tie stille med det — han skulde nok ikke byde sig frem.
Nu’ klukkede det inde i hans uhyre Legeme af
Fornøi-else, men han svarte værdig, at det var aldeles umuligt nu
midt i Forretningstiden. Han skulde se, om han fik en liden
Stund i Kftermiddag. — Forresten, heller end hun skulde blive
skamslaaet hjemme — han maatte sige Brunchorst, rtt han
aldrig havde lagt Haand paa Wenche, skjønt han var en
opfarende Mand. Han havde slaaet sine Kahytsgutter, saa de
aldrig blev Mennesker, det kunde han trygt sige paa
Regn-skabens Dag. Men Wenche — nei! Han havde altid tænkt:
»Du kan skamfere et Lem, og det vilde du kanske angre.«
Af disse Grunde skulde han tage Mette med for en eneste
Gangs Skyld.
Hun lagde trøstig sin lille Speciedaler af en Haand ind
i Overfavnesætterens Næve, hvor den forsvandt som i en
Sparebøsse, og nu begyndte de to sin Vandring indover
Strandgaden.
Det var ubekvemt og byrdefuldt midt i Forretningstiden,
det kunde nok Morfar sige.
Mette stansede hvert eneste Barn; hun maatte klappe
alle Hundene og vilde ned i hver eneste Kjelderhals,
formodentlig fordi hun troede, der var Øludsalg. Hun vilde staa
stille ved hvert eneste Butikvindu .og have Forklaring paa
hver eneste Ting; det var ikke nok, at hun fik vide, det var
en Isbjørn, som laa i Vinduet hos Bundtmageren, hun vilde
ogsaa vide, hvad den Isbjørnen »heded«.
Og saa dette, at voksne Folk ikke havde bedre Vet, end
at de skulde stoppe dem hvert Øieblik og spørge om Bar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
