- Project Runeberg -  Da jeg var gut /
102

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

net. Saa maatte lian jo staa der midt paa Strandgaden
og fortælle alting fra først til sidst. Han sluttede altid med
at udtale, at han var bange, hun levede ikke længe, og naar
Folk da saa forbauset paa hendes sunde, prægtige Krop, sagde
Morfar betænkelig: »Nei, det er ikke Bredden, som mangler.
Men hun er for klog. Hun har saa’n forfærdelig Hast med
at vide Besked om alting, •— det er et leit Tegn.«

Paa Muralmenningen fik hun Lov at hjælpe med ved
Favnesætningen og slæbe et Vedtræ hen under Maalet.

Forresten var hun optagen af at stifte Bekjendtskab med
alle dc Vognmandsheste, som her stod opstillede i Række og
Rad. De kom farende derned foran de tomme Arbeidsvogne,
som om de var rene Arabere; Kjøreren balancerede paa
Vognbunden, hans Kinder gyngede paa Tandkjødet, og
Seil-dugsbukserne rystede. Men naar der gjordes Holdt, og
Hestens Hoved ikke længer havde Tømmen at stramme sig
op med, sank det ned paa Brystet, og Mette havde god
Grund til at spørge om »Puaene« var »bedøvet«.

Gang paa Gang blev Eierne af disse udpinte Øg
ind-stevnede for Dyrplageri, og det, som en Hestedreng sagde for
Retten om et af dem, passede vist paa mange. Han blev
spurgt, om det var sandt, at Hesten aldrig fik Mad : »Jo, Mad
faar han nok sommetider«, sagde han, »men han faar aldrig
Tid til at æte ’an«.

Mette elskede Dyr mere end Mennesker: Endnu havde
ingen Hund bidt hende, ingen Kat kloret hende, ingen
folkesky Hane hugget hende i Øiet.

Mens Morfar stod i et vigtigt Embedsanliggende med
Favnesætteren, gik hun lige hen til en afde sbedøvede Puaer« ;
det var en sort en med graahvide Striber, der saa ud, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:06:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dajegvagut/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free