Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wenche havde i Angsten glemt, hvad alle Mødrene
Nabolaget havde givet Besked om gjennem Haraldine.
Madamen maatte bare ikke undsætte sig, om hun blev bleg, og
Kravestøvlerne havde sagt, at kunde hun bare sove — —
»Hun er frelst, Wenche, hun — og du — og jeg.« — -—
De gik hen til Vinduet.
Paa Vaagen brød de første Solstraaler gjennem
Morgen-taagen og Byrøgen.
Et Skil) halte ind.
Han tænkte paa den Morgen, da han havde seilet
her-ind med »Mette Kristine*.
Pengegjælden havde han ikke klaret, men han havde
vel arvet noget andet efter sin Far end Udvgtigheden til
at være Kjøbmand: han havde ogsaa arvet det bedste i sin
Natur: Livsglæden, som han hidtil næsten ikke havde vidst
af, Hjertelaget for Slegt og Hjem.
Den Gjæld vilde han forsøge at betale i daglige Afdrag
til Kone og Barn.
Hvor godt Rasmus Brunchorst har klaret alt det, som
han denne Morgenstund paatog sig, derom ved Byen intet,
derom kan kim hans Nærmeste give Besked.
Undsætte sig: blive forskrækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
