Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
Waitz finder endelig i Udtrykket custodes limitis Danici
(Ruod. Fulcl. Ann. 852 l)) et Bevis for sin Sætning. Nu kan
dette Udtryk ganske vist ogsaa forstaaes om den militære
Besætning ved Grænsen, saaledes som "Waitz indrømmer,
men formentlig dog kun om en Besætning fra Marken, da
limes med en Tilføielse som Danicus aldrig forekommer i
nogen anden Betydning2). Denne Paastand modsiges bestemt
af Betegnelsen for en dansk Høvding i Einkards Aarbøger
817: custos Norflmannici limitis, hvor Waitz ganske grundløst
indlægger, at de Danske skulde have dannet en Mark (jfr.
ovenfor S. 11). Det vilde jo da ogsaa være besynderligt, om
ikke limes paa samme Maade som marca skulde kunne tage et
geografisk Navn til sig for at angive en bestemt Grænse.
Jeg gjør her opmærksom paa en simpel grammatisk Regel,
som sikkert overalt holder Stik, hvorfor den kan løse mange Tvivl.
Naar marca eller limes har Betydningen af et Markgrevskab
(eller Grænsegrevskab) knyttes det geografiske eller
ethno-grafiske Navn dertil som Adjektiv, ikke som Substantiv
i Genitiv. Derfor hedder det jo marca Britannica, Hispanica,
Forojuliensis, limes Avaricus. Pannonicus etc. I Annales Lauriss.
799 læses: comes, qui in marca Britanniæ præsidebat, hvilket Waitz
selv oversætter ved Grænse (Verfassungsgeschichte 2 HI. 370), og
om Annales Bert. 835 : dispositis markis Hispaniæ, Septimaniæ sive
Provinciæ (I. 429), udtaler han, at Ordet her er brugt mere
ubestemt. Waitz nævner et andet Sted (YH. 75), at Ordene i en Kilde
in marchia Boemie af Udgiverne fortolkes som Bøhmens Grænse,
!) Pertz, Scriptores I. 367.
2) Koppinann (Jahrbüclier X. 19) bestrider Rigtigheden af Waitz’
Oversættelse, men Waitz (Verfassungsgeschichte VII. 65) skriver kategorisk: das
kann nach dem constanten Sprachgebrauch dieser Zeit nicht als „Dänische
Grenze" gedeutet werden, wie Koppmann will. Ikke desto mindre har
Dümmler, Ostfräuk. Reich 2 I. 358: den Grenzgrafen, og der læses i
Oversættelsen af Rehdantz i Geschicbtschreiber der deutschen Vorzeit, IX.
Jahrh. 9. S. 19: den Wächtern der dänischen Grenze. — Uden geografisk
Tilføielse tindes dette Udtryk hos Einhard 793: Sarraceui Septimaniam
ingressi proelioque cum illius limitis custodibus atquc comitibus conserto.
Abel-Simson, Karl der Grosze II. 57, benytter her uforsigtigt Ordet Mark,
men retter det (ib. S. 619), da Septimanien slet ilckc var nogen Mark, se
ogsaa I-ipp, Grenzsystem 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
