- Project Runeberg -  Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holstein ved den Historiske tids begyndelse (800-1100) /
13

(1900) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t

41)

idet de beatride, at her fandtes en Mark. Man kan endvidere godt
forstaa, at Markgrevskabet ved Donau, der hed orientalis marcha,
ogsaa kunde en enkelt Gang til nærmere Forklaring hedde orientalis
marcha Bajariæ; senere hed det jo Austria, Østerig (eller marchia
Austria« ib. S. 75, 151 f.). De hos Waitz, Verfassungsgeschichte,
og Lipp, Grenzsystem, i et Hundredtal anførte Exempler synes at
vise, at Adjektivbetegnelsen er eneraadende ’).

Det var jo ikke urimeligt, om man leilighedsvis kaldte en som
Mark organiseret enkelt Del af en Provins for denne Landsdels
Mark og altsaa talte om Baierns Mark, men jeg tvivler om, at det
findes8), og naar der i Enhardi Fuldensis Annales ved 788 læses:
Avares in marcha Baioariæ atque Italia» a regis exercitibus victi
(Pertz I. 350), er Ordet jo dog klart nok her brugt ubestemt om
Grænse eller Grænselandskab, og det er ganske ubegrundet, naar
Lipp (S. 53) her ser en baiersk eller østerigsk Mark. Vanskelig
vilde man endvidere kunne betegne en Landsdel under
Frankerkongens Scepter som det Nabolands eller Nabofolks Mark, hvorover
han ikke havde den fjerneste Magt, til Ex. marca Danorum; jfr.
herom nedenfor Stykke 11. Derfor er der vei heller ingen Grund
til at tolke Hinomari Annales 864 : Hludowicns ... ad componendam
Winidorum marcam, si se properari viderit, perrecturus (Pertz I.
465) om en Mark, jfr. det foran citerede Sted af Ann. Bert.:
dispositiv markis etc. v. Jasmund oversætter dog i
Geschicht-schreiber (IX. 11): so war seine Absicht, sich nach der Mark der
Winider sur Ordnung ihrer VerhiUtnisse zn begeben s).

Saaledes formener jeg, at det staar fast: hvor marca eller
linies betyder Grænse, kon det geografiske eller ethnograiiske Navn
være knyttet dertil baade som Adjektiv og som Substantiv i Genitiv,
men som Markgrevskab tager det kun Ordet til sig som Adjektiv.

1) Den ovenfor angivne Hovedsætning vild« iøvrigt ikke knnne omstødes
ved, at det paavistes, at en Forfatter eller Afskriver en enkelt Hang havde
brugt et mindre korrekt Udtryk.

2) Saaledes sigtes der næppe hertil hos Pnidentins 889; adversus
Sorahorum et NVilUnrum inrursiones, qui nuper (jimüdain ipsius marchs
Saxoniæ villas incendio creinaverant (Pertz I. 43U). v. Jasnmnd oversætter i
Geschichtsehreiber IX 11: mehrcre Dörfer der silchsischon Mark, meu
overspringer nelop derved ipsius; Byerne laa paa bcIvc den sachsiske Grænse.

*) Derimod kan man meget vei ule om Hai rernes .Markgreve
(Bajoa-riorum niarchiu) ved Siden af deres Hertug, eller om den sachsiske
Markgreve osv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:10:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dksydgrans/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free