Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4fi
stadig og tilsidst fældede han Kongen. Derpaa gik han op
i Jylland og foer saaledes frem med Hærskjold, at han
tilintetgjorde alle Konger helt Syd paa til Slien, og ligeledes
vandt han et stort Rige i Yindland. Kong Gorm havde
mange Kampe med Sachserne og blev den mægtigste
Konge’).
Atter her sættes Kong Gnupa ned i Nærheden af
Sydgrænsen, og Resultatet af alle Kong Gorms Kampe skal
være det, at han ogsaa vinder Magt over en Del af Venden,
hvüket jo i denne Forbindelse først og fremmest maa sige
Wagrien.
Vende vi nu tilbage til de to tydske Kilder, vil det
ses, hvorledes ogsaa disse nærmest pege hen paa en
Vikingekonge nede ved Grænsen. Widukind antyder nemlig, at det
var de Danske, der gjorde Indfald paa Frisland, hvis Konge
blev bekriget, og endvidere bruge Reichenau-Aarbøgerne om
den døbte Konge ikke Betegnelsen Danernes, men
Normannernes Konge. Dette er for det her omhandlede
Tidspunkt en usædvanlig Betegnelse for Daner i deres
Hjemland; i det yde Aarhundrede kunde de kaldes saa, men ikke
i det 10de, og det peger i hvert Fald efter de frankiske
Aarbøgers almindelige Sprogbrug snarest hen paa de Danske
i deres Egenskab af Vikinger2).
En Slutning med Hensyn til Ordningen af de kirkelige
Forhold ere vi maaske berettigede til at drage, uagtet
Kilderne ere tause herom. Hvad enten Henrik I har døbt
een eller to Konger, synes saavel Wagrien som Landet
hinsides Eider at være kommen ind under en christen Hersker.
Da der nu i Hedeby fandtes en gammel Kirke og et
Midtpunkt for Christendommen i disse Egne og da Byen kort
efter blev gjort til Bispesæde, har den slesvigske Bisp vist
ogsaa haft abodritiske Egne under sig. Dette er kun en
Gisning, men det Følgende vil vise, at Meget taler herfor.
J) Fornmanna Sügnr L 115.
2) Steenstrup, Normannerne I. 50 ti’., II. 14, 3*20 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
