Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
leende og saà paa alt Sølvstadset, der glitrede
paa hendes mørke, aabne Kjole.
— Hos os hører der ikke meget til at være
rig, — sagde Høvdingen og viste med en stor,
rund Haandbevægelse ud over Skoven og
Landet.
— Og naar man har en saadan Hest at
give bort, — sagde min Tolk, — saa....
— Saa faar De ogsaa hos os en rig Kone,
— afbrød Marfa med Øjne, der lyste som
natlige Brande. — Hos os er den smukkeste
den rigeste, — tilføjede hun, idet hun rejste
sig og traadte et langsomt, dvælende Skridt
tilbage.
Ogsaa jeg rejste mig, rejste mig fattig som
den fattigste Mand paa Jorden, men
idetsamme huskede jeg, at jeg havde en gammel
Dolk med Sølvskede i mit ene Støvleskaft.
Og jeg bøjede mig hurtigt og rakte Marfa
det eneste, jeg ejede:
— Naar I kommer igen til næste Aar,
bringer jeg Hesten, og nu rider jeg, for ellers
giver jeg dig straks en Hest, der ikke engang
er min, — sagde jeg til Marfa, som stod og
spillede Kniv i Luften, saa det blanke,
svirrende Blad funklede i hendes smalle, brune
Hænder, hver Gang hun greb om Skaftet.
De lo alle sammen, da jeg bød Farvel.
— Ja saa blev De rigtig Zigøjner, —
blinkede Høvdingen med det ene Øje.
— Ja, jeg er for lys i Lødet, — svarede jeg
bittert. — Ja, det glemte jeg at sige Dem, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
