Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
hvad enten han nu ikke forstod at vælge fine Steder saa
godt, eller Fisken, som ellers ikke er sa nøieregnende
i Fjeldvåndene, fandt, at hans selvgjorte Snøre dog
havde altfor megen Lighed med et Hestetøir, til at den
turde komme det nær.
Imidlertid mærkede man snart, at Fisken ikke var
synderlig lysten paa at bide. Der maatte sikkert være
Tordenveir i Luften. Alt længe havde jeg ogsaa med
ængsteligt Blik betragtet de immer voxende Skyhammere
der henne bag Tronfjeldet, men da vi kom længer nedad
Elven, hvor høie Brinker skjulte den sydlige Horizont,
var Fiskeriets Spending altfor stor til at jeg kunde agte
paa Himmelens Aspekter, og jeg tænkte ikke videre paa
noget optrækkende Uveir, førend dumpt rullende Drøn
i det Fjerne gave sit alvorlige Varsel derom. Da vare
allerede de mørke Tordenhammere trukne saa høit op,
at deres guldbræmmede Kanter saaes at stikke frem over
den steile Styrtning, hvorunder Elven strømmede, og i
samme Øieblik foer en dunkel Skygge henover Heierne,
idet Solen skjultes af de hurtigt fremdrivende Skymas
ser. Jeg steg nu skyndsomt op paa Haugen for bedre at
see hvad det bryggede paa derhenne i Syd. Og det saae
i Sandhed frygtelig truende ud. Over hele den Deel af
Himmelen, som begrændsedes af Tronfjeldet mod Høire
og Jønbækvolas nøgne Kolle til Venstre, stod en sort
blaa sammenhængende Tordenbolk, hvorfra adskilte og
forskjellig belyste Skylag trak sig ud over den øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
