Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Himmel, som endnu var klar mod Vest og Nord. Oppe
i selve Stortronen gik allerede Regnskuren og skjulte
dens Top, men paa den nærmere liggende mindre Høide,
som heder Kalven, faldt gjennem en Aabning i Skyerne
et Solglimt, som mod den mørke Baggrund gav Fjeldets
alpegræsklædte Side et aldeles gyldent Skjær. Men det
vårede kun et Øieblik, og Alt blev igjen indhyllet i
Dunkelhed.
Medens jeg endnu stod og betragtede dette ophøiede
Naturskuespil, hvis Skjønhed jeg dengang ei var istand
til at fatte, slog et Lyn ned, som det forekom mig, lige
for mine Fødder, og efterfulgtes af en knittrende Tor
denbrag, der endte i et fra alle Fjeldene rundt om gjen
lydende Drøn. Idetsamme hørtes i Lufteen en stærk
Susen, der syntes at udgaae fra det trange Svælg mel
lem Tronskalven og Stortronen, og et pludseligt Vind
stød foer hen over Haugen, bøiende Toppene paa de
faa uveirshærdede Birkekragge, som fandtes her oppe.
Jeg var dengang ingen Helt i Tordenveir. I hjertelig
Angst sprang jeg derfor ned til min Ledsager for at
holde Raad om, hvad vi under disse fortvivlede Om
stændigheder skulde gjøre, thi det saae virkelig noget
betænkeligt ud: intet Træ i den hele Egn stort nok til
at søge Ly under, og tilbage til Sætervangen var det
saa langt, at Uveiret vist vilde have indhentet os og
kanskee udraset, inden vi naaede did.
«Hvad mener du nu, Morten?» spurgte jeg. «Æi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
