Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
indtil de mindste Enkeltheder var underrettet om,
hvad han selv ikke en Gang vidste: hvor meget
der i Anledning af dette Dødsfald lod sig presse
ud af Statens Midler, og at det hun egentlig vilde
vide var: om det ikke paa en eller anden Maade
kunde lade sig gjøre, at redde lidt mere endnu.
Peter Ivänovitsch søgte at udfinde et saadant Middel;
men efter at have tænkt noget over det og for et
Syns Skyld skjældt ud paa Regjeringen for dens
Karrighed, sagde han, at der næppe vilde kunne
opnaas mere. Fruen sukkede og syntes nu
øjensynligt kun at tænke over et Middel til at blive af
med sin Gjæst. Han forstod hende og efter at have
slukket Cigaretten, stod han op, trykkede Fruens
Haand og begav sig ud i Forværelset.
1 Spisestuen, hvor det Uhr stod, som Ivan Ilitsch
i sin Tid- havde været saa glad over at have kjøbt
saa billigt paa en Avktion, traf Peter Ivänovitsch
foruden Præsten og nogle Bekjendte, som vare
komne til Sørgemessen, Ivan Ilitsch’s smukke unge
Datter. Hun var helt i sort, hvorved hendes smalle
Talje tog sig endnu smallere ud. Der var noget
mørkt, bestemt, næsten harmfuldt i hendes Udtryk,
og der laa noget bebrejdende i den Maade, hvorpaa
hun hilste paa Peter Ivänovitsch, lige som han
kunde have forsét sig i noget. Bag ved Datteren, med
et lignende fornærmet Udtryk, stod en rig, ung
Mand, som Peter Ivänovitsch ogsaa kjendte; han
var Forhørsdommer og, efter hvad man sagde, den
unge Piges Forlovede. Peter Ivänovitsch hilste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
