Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
nedslaaet paa dein og vilde gaa ind i Stuen, hvor
Ivan Ilitsch laa Lig, da han pludselig flk Øje paa
den afdødes Søn, Gymnasieeleven, der i det samme
kom op ad Trappen, og hvis overordentlige Lighed
med Faderen slog ham i høj Grad. Det var Ivan
Ilitsch selv op ad Dage, saaledes som Peter
Ivänovitsch .endnu mindedes ham fra Skolen. Øjnene
vare forgrædte og for Resten som man i Reglen
ser dem hos Drenge i tretten, fjorten Aars Alderen.
Ved Synet af Peter Ivänovitsch blev Drengen
forlegen og begyndte at skære Ansigter. Peter
Ivänovitsch nikkede til ham og gik ind, i Sørgeværelset.
Messen begyndte; der var Masser af Lys, fuldt af
Duft og Røgelse, og fra alle Sider hørte man Suk,
Graad og Hulken. Peter Ivänovitsch stod med en
sørgmodig Mine og stirrede ned for sig. Uden en
eneste Gang at se paa den døde eller lade sig
paavirke af rørende Indtryk, var han en af de første,
som gik ud, da Ceremonien var til Ende. Der var
ingen i Forværelset, som kunde hjælpe ham at finde
sin Pels; men Tjenestekarlen Geräsim. der ogsaa
havde overværet Messen og havde set ham gaa ud,
kom springende efter ham og rodede hele Bunken
af Overtøj og Pelse fra hinanden til han fandt Peter
Ivänovitsch’s, hvorpaa han hjalp ham den paa.
— Ikke sandt, min gode Geräsim, sagde Peter
Ivänovitsch for dog at sige noget: — det er
bedrøveligt?
— Guds Styrelse. Vi skal alle den Vej. sagde
Geräsim. idet han blottede sine hvide, kraftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
