Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
han slet ikke kunde komme til Klarhed over, pludselig
blev klart som Dagen. Fra hvilken Side han end
betragtede det — overalt lutter Klarhed. Det
gjorde ham ondt for sine nærmeste: følgelig maatte
man sørge for, at de ikke skulde lide. Det gjaldt
om at befri dem og sig selv for disse Kvaler.
„Hvor herligt og hvor simpelt!" tænkte han. „Men
Smerten?" spurgte han sig selv: „Hvad bliver det
saa med den? — Ja, hvor er den saa, denne Smerte?"
Han laa et Øjeblik stille og besindede sig. „Ah,
der har vi den. Naa, hvad saa? Bliv kun ved!
— Men Døden? Hvor er nu Døden?"
Han mindedes sin tidligere Frygt for Døden
- den var forsvunden. „Hvor er den saa? Hvad
er det for en Død?" spurgte han paa ny: men
Frygten var forsvunden og Døden med den.
[ Stedet for Døden var der nu Lys saa vel
om ham som i ham.
— Vil man se! udbrød han højt: — Hvilken
Glæde!
Alt, hvad han havde tænkt og følt siden Sønnens
Taarer havde vædet hans Haand, var kun et
Øjebliks Sag, men et Øjeblik af den dybeste Betydning.
T de omkringstaaendes Øjne varede hans Dødskamp
endnu i to Timer. Det rallede i Brystet paa
ham, hans udpinte Legem bævede, Aandedrættet
var hæst og tungt. Efterhaanden blev den
rallende og hæse Lyd svagere og svagere.
— Det er forbi! var der nogen, der sagde
lyttende over ham.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
