- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
67

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans hjælpeløse stilling. I en smal lysning løb en hvid
hare, satte sig paa bagbenene, spidsede de lange i enden
sortflekkede ører og sad og saa haansk paa Makar.
Det syntes, som om den vilde lade Makar forstaa, at den
meget godt kjendte ham — ham, den onde Makar, som
i taigaen opstiller saa listige fælder for harerne. «Nu
er det forbi med dine fælder», syntes den at spotte.

Makar var bitter tilmode. Men taigaen blev stedse
livligere, og dette liv spaaede ikke Makar noget godt.
Ogsaa de store trær strakte sine lange grene henover
veien, greb ham i haaret og slog ham i ansigtet. Ryper
kom frem af sine skjul og saa nysgjerrige paa ham med
sine store, runde øine. Aarhanerne fløi med rasende skrig
hen mod ham, idet de spilede halefjærene ud som et hjul,
og vingerne truende slæbte langs jorden. «Det er hin
Makar», syntes de at raabe til sine mager, «som lægger
farlige snarer for os i skoven». I det nærliggende krat
blev pludselig paa alle sider tusinder rævesnuder synlige.
De syntes at veire, at det gik deres dødsfiende slet, og
i deres øine funklede skadefryd. Alt vildt spottede den
fattige Makar og jublede over hans ulykke.

Det var dog for meget.

«Det er min ende», sagde Makar ved sig selv og
besluttede at paaskynde denne ende saa meget som
muligt.

Han lagde sig paa sneen.

Kulden var bleven endnu skarpere og mere bidende.
Fra den lille sky der høit oppe løste de sidste svage
lysbølger sig og sænkede sig langsomt gjennem
trætopperne ned paa den fattige Makar. Fra det fjerne
Tschalgan klang neppe hørlig enkelte klokketoner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free