Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kræfterne havde forladt ham, og den hjælpeløse alder var
kommet over ham. Forladte og ensomme havde de staaet
der ligesom to grantrær paa steppen, hvor enhver
snestorm raser efter behag.
«Er det sandt?» spurgte igjen tojonen.
«Den rene sandhed», bekræftede paanyt popen.
Allerede begyndte træskaalen atter at stige, da
betænkte tojonen sig igjen og sagde:
«Men hvoraf kommer det da, at du viser dig for
mig i sligt antræk? Dit ansigt er mørkt, dine øine og
dine klæder fillede. Tistler og torne er samlet i dit
hjerte og bitter malurt. Se paa mine tjenere, hvor
straalende deres øine er, og lysende deres ansigt, og hvor
deres klædninger er uden pletter. Ogsaa paa jorden
vandrer dog retfærdige med klare øine og lysende ansigt
og pletfrie klæder, og synet af dem er mig
velbehageligt; thi de er som liljerne paa marken og som herlig
frugt. Og nu se engang paa dig, hvorledes du ser
ud...»
Alles øine rettede sig paa Makar, som af skam vilde
synke til jorden. Han vidste, at tojonen havde ret i, at
han saa aldeles forpjusket og fillet ud, og han erindrede
med ét, at han kort før sin død vilde kjøbe sig nye
støvler for at kunne træde anstændig, som det sømmer
sig en bonde, frem for tojonen. Men han havde drukket
pengene op, og nu stod han for sin dommer, fillet som
den fattigste jakute.
Men endnu en gang tog han mod til sig og begyndte
at tale. Om hvilke retfærdige talte da tojonen? Hvis
det var hine, som paa Makars tid boede i de rige huse,
saa kunde han synge en visestump om dem. Deres øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
