- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
87

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var klare, fordi de ikke havde fældet saa mange taarer
som han, og deres ansigt var straalende, fordi de pleiede
at vaske sig med vellugtende sæbe, og deres rene klæder
var vævede af fremmede hænder.

Han sænkede hovedet og taug. Om en liden stund
begyndte han dog paany igjen.

Ogsaa han var engang født med klare øine ligesom
de andre, med øine, i hvilke himlen og jorden speilede
sig, og med et rent hjerte, der var aabent for alt skjønt
i verden. Naar han nu saa tilbage paa sit liv, saa kunde
han ikke begribe, hvorledes han havde kunnet bære denne
tunge byrde saa længe. Og han har kun holdt ud, fordi
en stjerne har lyst for ham i taagen, nemlig haabet.
Han havde haabet og haabet; men den bedre lod, som
han havde haabet, var ikke kommen. Nu stod han ved
enden, stjernen var sluknet. Og naar hans uklare øine
og hans mørke ansigt, hans pjuskede skjeg og hans
fillede klæder hindrede ham i at gaa ind i de retfærdiges
boliger — vel, saa vilde han gjemme sit mørke,
sørgmodige ansigt i jorden, saa at ingen skulde ærgre sig,
naar de saa ham; men skyldig var han ikke... nei,
skyldig var han ikke!

Han havde udtalt de sidste ord med sænket hoved
i en fortvilet, hul tone. Derpaa taug han en stund, som
om han ventede paa sin dom af tojonens mund. Men
ingen af dem sagde noget, kun en svag hulken lod sig
pludselig høre. Makar hævede hovedet og saa op. Men
da frembød der sig for ham et uventet skue; tojonen
græd, og popen Ivan græd, og Guds unge arbeidere
fældte taarer og tørrede sig i øinene med de hvide ærmer
paa deres lyse klædninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free