- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
29

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vi’kom til ham og sa: »Vi kan ikke mere bo
sammen for konernes skyld, De maa tillade os at
flytte fra hverandre,« lod han’ os gjennempiske.
Anden gang ligeledes; men enden paa visen blev
alligevel, at kjærringerne vore fik sin vilje igjennem,
og saa skiltes vi altsaa. . . . Og en bonde som
maa leve alene paa egen haand, hvad er det?
Desuden var der ikke mere greie at faa paa nogen
ting; Andrei Iliitsch gjorde alt, hvad der til
fældigvis faldt ham ind. »Du skylder alt, hvad
du har,« sa han til bonden, og hvordan man skulde
skaffe det nødvendige til sit eget livsophold, det
kom ham ikke ved. Samtidig la man yderligere paa
kopskatten, mens de fratog os endel af vor jord, og
kornet var faldt i pris. Og paa denne maade,
nåar denne røver tog fra os al den gjødslede jord,
vi havde, for at lægge den ind under hovedgaarden,
havde vi jo ingen anden udvei end at lægge os
til at dø.«
»Deres hr. far gid Gud maa lønne ham
derfor i sin himmel var en god herre, men vi
fik ham saagodt som aldrig at se; han bodde uaf
briidt i Moskwa. Naaja, det blev jo hans sag, og
vi kunde derfor ikke føle os fornærmet paa ham.
Men her var ingen greie paa nogenting; det var
ulykken. Nu, da Deres velvillighed gir hver eneste
bonde lov til seiv at komme til Dem med sine
klager, nu er bønderne biet anderledes og for
valteren ligeledes. Nu ved vi da ialfald, at vi
virkelig har en godsherre. Aa, jeg kan ikke en
gang sige dig, hvor bønderne allesammen er dig
taknemmelige. Paa Deres formynders tid havde
vi ikke nogen eneste rigtig godsherre. Alle vilde
de spille herre. Formynderen var én og Iliitsch
ogsaa én, og hans kone en skjørteklædt en, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free