- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
45

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - I. Hvad der blir af regnet - II. Hvorledes kilderne dannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VANDETS KREDSLØB.
i forhold til, hvad der kommer igjen, at der ikke
blir nogen synlig forskjel. Trods det regn, som
forsvinder i jorden, vedbliver våndet sit kredsløb
mellem luft, land og hav uden nogen merkbar
formindskning.
112. Aabenbart maa der derfor findes aarsager,
som bringer våndet under jorden tilbage paa over
fladen igjen. Som vi i næste afsnit vil erfare, sker
det ved kilder, der springer frem af jorden og for
syner bækkene og floderne med vand, og saaledes
kommer det igjen i havet.
113. Nu ved vi at svare paa spørgsmaalet:
Hvor blir regnet af? Endel synker i jorden og
kommer igjen som kilder. Endel Hyder bort straks
som bække og elve. Men af den hele nedbør
synes kun omtrent en tredje- eller fjerdedel at føres
til havet af floderne ; resten forsvinder ved fordamp
ning.
114. Regnet løber altsaa bort paa to veie,
den ene ovenpaa jorden, den anden under den.
Det falder sig bedst, at vi først følger dets vandring
under jorden.
11. HVORLEDES KILDERNE DANNES.
115. Lidt iagttagelse viser, at de jord- og berg
arter, der danner Jordens overflade, er meget ulige
med hensyn til haardhed og sammenføining. Nogle
er ganske løse og porøse, andre faste og tætte. Gjen
nem nogle af dem kan der derfor ogsaa slippe langt
større vandmængde end gjennem andre. Et sand
lag f. eks., er gjennemtrængeiigt d. v. s. tillader
våndet let at synke gjennem, fordi de smaa sand
korn ligger løst sammen og berører hinanden kun
ved visse punkter, saa der dannes aabne mellem
rum, hvorigjennem våndet lettelig finder vei. Sand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free