- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
46

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - II. Hvorledes kilderne dannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 VANDETS KREDSLØB.
laget kan inan næsten ligne med en svamp, ganske
mættet med vand, der har sivet gjennem fra over
fladen. Et lerlag derimod er ugjennemtrængeligt
tillader ikke gjennemsilring. Det bestaar af fine
smaadele, der ligger saa tæt paa hverandre, at
våndet hindres fra at trænge ind. Overalt, der
et saadant lag findes, hindrer det vandets gjennem
gang. Baade paa sin vei ned, og nåar det skal op
paa overfladen igjen, finder våndet veien stængt og
maa skaffe sig et andet udløb.
116. Sandig grund er tør, fordi den lader
regnet hurtig synke gjennem sig. Leret jordbund
er derimod fugtig, fordi den holder våndet tilbage
og bindrer dets frie gjennemgang.
117. Naar regn-eller snevandet synker ned i
jord- eller berglagene, blir det ikke staaende der.
Naar et dybt bul graves i jorden, begynder det
vand, som befinder sig i jordlagene rundt omkring,
at silre ud af siderne og samle sig paa bunden af
hullet. Vi kan øse det tomt, men våndet vedbliver
at pible frem, og om kort tid har der igjen samlet
sig en vandpyt. Dette viser, at grundvandet villigen
flyder ind i enhver aabning og kanal, det kan naa
hen til.
118. Nu er imidlertid bergarterne under os
ikke alene ofte løsbyggede i sig seiv, som f. eks.
sandsten, men de er alle mere eller mindre falde af
sprækker, der dels kan være saa fine som spalten
i en knækket vindusrude, men undertiden ogsaa fore
kommer i form af vide, aabne revner ogtunneler. Gjen
nem disse mange spaltninger finder våndet sine veie
nede i jorden. Seiv derfor om en bergart er saa tæt
bygget og fast, at vand neppe vil sige gjennem
den, kan den dog, hvis den har mange revner, til
lade store vandmængder at passere. Kalksten er
f. eks. en meget haard bergart af saa tæt bygning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free