Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - VIII. Snemarker og isbræer - Havet - I. Fordeling af hav og land. Om havet i almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 VAMDETS KREDSLØB.
sin ryg. Saadanne og mange andre spor af gamle
isdækker findes tversover det nordlige Europa, de
britiske øer, Kanada og den nordøstlige del af de
Forenede stater. Det fremgaar heraf, at kundskab
om isbræer er en nyttig lærdom, som ikke alene
oplyser os om naturbegivender i andre fjerntliggende
lande, men ogsaa hjælper os til at forståa baade
vort eget lands og andre landes fortidshistorie.
208. Seiv i lande, hvor sneen ikke ligger
aaret rundt, virker den med store følger, skjønt
paa andre maader. Den dækker over planter, jord
bund og klipper og beskytter dem mod virknin
gerne af streng frost. Naar den smelter hurtig, frem
kommer en mængde vand, der pludselig kan sætte
elvene i flom og foraarsage store ødelæggelser
(stykke 173). Naar sneen samler sig paa bratte
fjeldsider, glider den ofte ned i store skred, der
øger i masse og styrke underveis, river med sig
trær, stene og jord og bringer ødelæggelse over
de dyrkede marker i dalen.
HAVET.
I. FORDELING AF HAV OG LAND. OM HAVET
I ALMINDELIGHED.
209. Da vi bor paa landjorden og er saa
fortrolige med dens skiftende former sletter, dale,
bjerge o. s. v. er vi tilbøielige til at tænke os
landet som den hovedsagelige del af kloden. Mange,
som bor inde i landet, har aldrig set nogen større vand
flade end en elv eller indsjø eller en stor opdæmning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
