Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havet - I. Fordeling af hav og land. Om havet i almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET. 89
En beboer af England eller Norge har dog ingen
lang reise at gjøre, før han nåar kysten og finder
en stor vandvidde foran sig. Englænderen kunde
paa dette vand med et skib seile aldeles rundt
Storbritannien og derved faa bevis for, at hans
land er et øland.
210. Sæt at skibet, istedetfor at seile rundt
Storbritannien, såtte kursen ret vestover. Man maatte
da reise over havet mange hundre mil, før man naadde
land igjen. Eller, om man ude paa Atlanterhavet
tog en mere sydlig retning, man kunde seile maa
nedsvis uden at se land, og først vilde isbjergene, der
omkranser landet ved sydpolen, komme isigte. Reiser
som denne vilde efterlade et dybt indtryk af, hvilke
uhyre vidder af Jordens overflade havet dækker.
211. Man har fundet ud, at havet i virkelig
heden er tre gange saa stort som landet. Dette er
bragt paa det rene af mænd, der har seilet rundt
jorden og gjennemkrydset havet i mange retninger.
212. Dreier vi en globus sagte rundt aksen,
ser vi ikke alene straks, at havets udstrækning er
meget større end landets; men vi kan ogsaa merke
os flere andre interessante træk ved vandets og lan
dets fordeling.
213. For det første finder vi, at alt våndet er for
enet til en sammenhængende masse, som vi kalder
havet. Man kan seile fra hvilken som helst del af havet
til en anden uden at passere over land. Derimod
er det faste land meget brudt ved havets indskjæ
ringer; somme dele er endog ganske afskaarne fra
hovedlandet og danner øer. Man kan ikke passere
fra ethvert punkt paa landjorden til ethvert andet
punkt paa den, uden at man ofte maa over hav.
214. Dernæst ser vi, at der ligger meget mere
land nordenfor end søndenfor ækvator. Naar globen
stilles saaledes, at London ligger ret for øiet, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
