- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
94

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havet - III. Havets bevægelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET
høide paa strandbredden. En tid paa dagen kan
våndet naa helt op til overkanten af strandbeltet, mens
vi omkring 6 timer senere finder, at linjen har
trakket sig nedover til beltets nedre kant. Havet
fal der og stiger dag efter dag og aar efter aar saa
regelmæssigt, at bevægelsen kan forudsiges længe
paa forhaand. Dette er havets ebbe og flod eller
tidvandet.
225. Kaster vi en korket tomflaske i havet,
saa vil vi finde, at den flyder, men tillige, at den
ikke blir liggende længe paa det sted, hvor den
faldt ned. Den begynder at fjerne sig og kan
komme til at gjøre lange reiser, før den atter kastes
op paa strandbredden. Man har eksempler paa, at
flasker, saaledes udkastede midt ude paa verdens
havet, er blevet førte hundreder af mile. Denne
havets OVervandstrØmning falder almindeligvis sam
men med de raadende vindes retning.
226. Men det er ikke bare paa overfladen af
havet, at der er strømbevægelser. Dette kan vi
blandt andet se af isbjergenes bevægelser. Stort
som et isbjerg kan vise sig for os, ved vi, at om
trent ni gange saa meget af dets krop er skjult
under våndet, og vi kan undertiden se det seile
ret mod en sterk vind. Isbjergene bevæger sig
altsaa ikke altid med vinden, men drives af en sterk
understrøm i havet. Det har, kort sagt, vist sig,
at der i havet er en mængde strømme, som er at
ligne med store floder, hvoraf nogle flyder fra kolde
til varme strøg, andre derimod fra varme til kolde.
227. Her har vi altsaa at merke os fire
kjendsgjerninger, som vedkommer havet: l. at
dets overflade aldrig hviler, men bevæger sig i
bølger og krusninger; 2. at det hæver og sænker
sig med tidvandets ebbe og flod; 3. at våndet paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free