- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
95

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havet - III. Havets bevægelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET 95
overfladen driver med vinden; 4. at det har dybe
og brede strømme.
228. Det vil være nok, at vi her holder os
til den første af disse kjendsgjerninger, nemlig
havets bølgebevægelse. Her vil vi atter ved smaa
eksempler hentede fra hverdagslivet kunne gjøre os
det klart, hvad der i det store gaar for sig i
naturen. Tag et vaskevandsfad eller et langagtigt
traug med vand i og blaas paa vandfladen fra den
ene kant. Du vil se, at overfladen straks kommer
i bevægelse at smaabølgerne ruller fra det punkt,
hvor dit pust træffer våndet, og bryder sig
mod den modsatte kant af fadet eller trauget.
229. De almindelige bølger er forstyrrelser
af havfladens ligevegt og fremkommer af for
styrrelser af luftens ligevegt. Vinden virker nemlig
paa havet som dit pust paa våndet i vaskevands
fadet. Naar vinden støder mod havfladen, sætter
den våndet i skvulpende eller bølgende bevægelser,
og nåar den vedblir at blæse henover fladen, for
sterker den disse bevægelser, som ved at jages
fremover af en rasende storm vokser til uhyre bølger.
230. Naar bølgerne ruller mod land, brydes
de en efter en mod stranden, som dine smaabølger
brød sig mod randen i vaskevandsfadet. Og de
vedblir at rulle ind, efterat vinden har lagt sig,
ligesom skvulpningen vedbliver i fadet en liden stund,
efterat du har sluttet at blæse. Havoverfladen be
væges, som alt vand, meget lei. Røres den op,
kommer den ikke tii hvile igjen i samme øieblik,
som aarsagen til forstyrrelsen er borte, men ved
blir at bevæge sig en tid, skjønt stedse svagere
og svagere. Bølgegangen kan ogsaa forplante sig
langveis hen fra det sted, hvor stormen, som såtte
den i bevægelse, blæste. De mægtige, langsomme
bølgebugtninger, der saaledes vedbliver at rulle ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free