Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skolen styredes nemlig af den i sin Tid bekjendte
Rector Michael Nielsen, en dygtig men indskrænket
Skoledespot uden dybere human Dannelse, men
som kunde den latinske Grammatik tilgavns. Han
lærte sine Elever kun «at lystre, at tie til den
blodigste Uret og at skrive latinsk Stil.»
Følgelig blev han for Kierkegaard et Ideal. Hvilken
Ulykke for et ungt Geni som Kierkegaard at
komme fra hin Fader til denne Mand, til hvem
han allerede ved Hjemmets Opdragelse kun var
altfor forberedt! Han var hjemme allerede
dresseret til Lydighed og Respect; dobbelt Respect og
dobbelt Lydighed forlangtes af Rector. Han synes
ved sin samvittighedsfulde, om end ikke meget
frivillige Flid at være bleven en af Professorens
Yndlinge. Men rigtignok synes han for at holde
sig i denne Gunst stundom at have grebet til
Midler, som mindre lydige, mindre regelmæssige
Drenge mange Gange forsmaae, han var bekjendt
som en Mester i den Kunst at bedrage Læreren
ved at læse under Bordet, naar han var daarligt
forberedt.
Der er for mig ingen Tvivl om at Assessor
Wilhelms Udtalelser om sin Skoletid i
«Enten-Eller» (2den Udg. II. 188) beroe paa Kierkegaards
egne Erindringer. «Jeg kom mellem de andre
Drenge, hørte dem med Forundring klage over
deres Lærer, saa det Vidunderlige skee, at en
Discipel blev taget ud af Skolen, fordi han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
