- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
19

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det kummerlige Liv, Undtagelsen fristede, den i
mine Øine retfærdige Maade, paa hvilken denne
blev forfulgt i min Stilebog og altid brændemærket,
hvad er dette Andet end den Distinction,
der ligger til Grund for enhver filosofisk
Betragtning.»

For den, der selv i mange Maader var skabt
til Undtagelse, kan en saadan tidlig indpodet
Ærefrygt for Reglen synes en ypperlig Ballast paa
Reisen igjennem Livet: men denne Ballast var
for tung, den optog for megen Plads og den
hæmmede Skibets frie Bevægelse meget mere end den
sikrede det imod Kæntring. Man tænke sig
Kierkegaard opdraget i en af Datidens bedste engelske
Skoler, i hvilken der frededes om Individets
Selvstændighed, i hvilken ingen Lakai-Dyd blev fordret
eller æret og der havde været en Slags Haab om
at hint første Tryk i Hjemmet havde kunnet
rettes. Nu steg hin Underkastelses- og
Underdanigheds-Aand i Drengen uden Modvægt til en
beklagelig Høide [1]. Den havde ganske vist altid



[1] Med Hensyn til Skoleopdragelsens moralske (ikke
dens frie intellectuelle) Principer stod Danmark da og
staaer det endnu ganske paa tydsk Grund. Vi burde
lægge os Herbert Spencers Udtalelser herom paa Hjerte:
„Den uafhængige engelske Dreng er Fader til den
uafhængige engelske Mand, og uden hin kan denne ikke
blive til. Tydske Lærere sige, at de hellere ville regjere
et Dusin tydske Drenge end een engelsk Dreng. Skulde
vi derfor ønske at vore Drenge havde de tydske Drenges
Bøielighed, og derfor ogsaa senere hen de voxne Tydskeres
Underdanighed og politiske Trældom? Eller skulle vi
ikke hellere finde os i de Følelser hos vore Drenge, som
gjøre dem til frie Mænd, og saa forandre vore Methoder
i Overensstemmelse dermed?“ (Om Opdragelse, dansk
Overs. 116.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free