Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Hensyn til det Ideale eller dog til det, der for
ham stod som idealt, men selv Vassal- eller
Hofmands-Ærefrygten savner jo ikke sin Idealitet.
Som voxen Mand lader han en af sine Pseudonymer
sige: Sandelig, jeg har aldrig ønsket at være
Napoleon, men vel at være en af de to Kammerherrer,
der slog Fløidøren op for ham, bukkede
dybt og sagde: «Keiseren!» (Johannes Climacus:
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift.) Han var
altfor aandigt, altfor sværmerisk anlagt til at han
nogensinde kunde blive en plat underdanig
Charakter. Selv hvor han i sit senere Liv paa det
Undersaatliges Vegne taler det Slettes Sag, som
hvor han skriver til sin Broder Peter, der som
Præst havde uegtet sin Foresatte, Biskop Mynster,
Lydighed overfor et umoralsk og uberettiget
Forlangende, i den Hensigt at bevæge ham til at give
efter — selv der er det en høiere Idee, som leder
ham, skjøndt den leder ham vildt. Det gjør unegtelig
et pinligt Indtryk at see Søren Kierkegaard
henstille til sin Broder, der ikke kan overvinde sig
til at døbe Baptistbørn med Vold, om det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
