- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
68

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkende Onde. Overfor en saadan stadig, næsten
medfødt Liden gives der kun tre Standpunkter:
man kan, hvis man er lidenskabelig, klage og
forbande sin Skjæbne; man kan, hvis man er Filosof,
væbne sig med Resignation under det Uoprettelige
og Uafvendelige, og man kan endelig, hvis man
er religiøs, troe, at det guddommelige Væsen har
givet En denne Svaghed i et vist bestemt Øiemed,
eller endog betragte den som sin «Distinction».
Dette sidste var Kierkegaards Standpunkt, og han
bruger selv det nævnte Ord om hin «Pæl i Kjødet».
Det er ikke tydeligt, hvorledes han, da han
forlovede sig, har stillet sig til denne sin Lidelse.
Men det er sandsynligt, at han har haabet
gjennem religiøs Paavirkning at kunne bringe sin
Elskede til det Standpunkt, at han kunde tale til
hende om sin Sygelighed, gjøre hende dens
Betydning forklarlig, og at hun da, hvis hun elskede
ham, som han haabede at blive elsket, vilde
indvillige i at ægte ham med hans Lidelse og hans
Tungsind. I dette Øiemed synes han at have
lagt en taktisk Plan for religiøs Opdragelse,
blandt Andet støttet til et Arsenal af trykte eller
af ham selv forfattede Opbyggelsesskrifter. Han
siger selv i sin Dagbog (I 407), at medens det
sædvanlige Forhold med theologiske Candidater er det, at de
begynde med at være den elskede Gjenstands
Religionslærer og ende med at være hendes Forlovede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free