Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var det omvendte Tilfældet med ham. Han
begyndte som Elsker og endte som Sjælesørger.
Men hans Forlovede synes at have været
altfor ung og livsglad til at en Forelæsning af
Mynsters «Betragtninger» eller lignende havde
den tilsigtede Virkning paa hende. (Stadier, 2den
Udg. 201, 219, 285.) Indtrykket blev sikkert
optaget med den bedste Villie, men det gled af paa
det unge Sind, og da Kierkegaard opdagede, at hun
«var uden alle religiøse Forudsætninger», da var det,
at de haarde Kvalers Periode begyndte for ham. Fra
nu af elskede han som Hernani i Hugos Stykke,
der hvert Øieblik maa vente at høre Tonerne af
det Horn, som fordrer Løsrivelsen fra hans Brud.
«Hvad der bestemte hele Skridtet var Anger over
et tidligere Liv og Tungsind.» (E. P. I 425).
Hun var ikke den, som kunde bryde hans
Tungsinds Taushed; hun anede end ikke, hvad der
kjæmpede i ham. Han kunde ikke tale; men
uden at tale turde han ikke besidde hende; der
var altsaa intet Andet tilbage end et Brud, et
Brud paa sørgelige ydmygende Vilkaar. For en
Ordens Skyld gik han endnu til sin Læge og
spurgte denne, om hint Misforhold i hans
Bygning mellem det Legemlige og det Sjælelige lod
sig hæve «saa han kunde realisere det Almene»
(hvad i hans Sprogbrug vil sige: gifte sig). Da
Lægen gav et stærkt betvivlende Svar, var hans
Valg truffet; han følte sig tvunget til at bryde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
