Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn, mens Ingen vovede at sige ham et
Ord. Det vilde være mere correct at sige, at
han kun i fjorten Dage udholdt Pinen. En Drift
til Selvbesmykkelse overvandt han overhovedet
aldrig helt.
Ligemeget: hans Vilkaar var tungt og hans
Lidelse stor. Var han skyldig? Sin Lykke havde
han jo saa gjerne villet dele med hende; sin
Ulykke mente han ikke at kunne delagtiggjøre
hende i. De forstode ikke hinanden.
Lad os Efterlevende, der ere blevne saa
grundigt indviede i denne rent private Begivenhed,
vogte os for at see ringe eller smaaligt paa denne
Sag! Lad os see den efter dens Betydning!
Denne unge Pige, det er mere end Kierkegaards
Forlovede; seer man rigtigt paa hende, vil man
see, at hun er hans Samtid i Danmark. Han
nærmede sig den fra først af i den bedste Mening,
han underholdt, fængslede, interesserede den i
høieste Grad, og den nød hans Vid, men den
forstod ikke hans Lidelse og hans Tungsind. Han
gik da for at tjene den ud paa at misforstaaes,
paa at gjælde for noget Ringere end han var, og
han blev misforstaaet af den som af hende — ikke
helt med Urette; thi han talte ikke med den rette
Brudgoms Stemme og havde ikke hans Myndighed.
Efter at have været den Beundrede af Slægten
som af hende, forsøgte han saa at blive
Sjælesørgeren for Slægten som for hende — men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
