- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
76

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

religiøse Modtagelighed fattedes, Slægten forstod
kun daarligt, hvor han vilde hen, og de skiltes
uden Forsoning. Hun giftede sig kort Tid efter
med en Anden, og Slægten glemte hurtigt ham
over ringere Aander.

Men hvor dybt bevæget Kierkegaards Liv nu
var, derom foreligger det kraftigste Vidnesbyrd i
den nu følgende gigantiske Production. Thi der
er selvfølgelig ingen Følelse, ingen Lidenskab og
ingen Lidelse i den, som ikke har levet i
Forfatterens Hjerte. Floden kan aldrig stige høiere
end dens Kilde laa. Og hvorledes maa ikke den
have været ladet med Følelser og Tanker, som i
faa Aar kunde give en saadan Rigdom deraf et
saa veltalende Udtryk. Ja han har endog følt
mere og dybere end den almindelige Læser aner.
Thi det døde Papir er intet villigt Talerør; det
forstærker ikke Lyden, det svækker den. For at
Noget paa Papiret skal gjøre Indtryk af et Suk,
maa det i Skribentens Sjæl have været en Hulken.
Saaledes maa Skuespilleren paa Scenen tale skarpt
for at Publicum skal opfatte en Hvisken. Overalt,
hvor Følelsen er ægte og sand, ikke overdreven
eller tilløiet, er det en hel Kjæde af Sindsbevægelser,
der udmunder i den enkelte bevægede
Sætning. Til Gjengjæld er da Bevægelsen oftest
mindre varig og angribende hos den, som
formaaer at give den Lindring ved at meddele dens
Udtryk en Kunstform.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free