Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han var naaet, men Personlighedens, den store
Lidenskabs, den store Selvstændigheds Amerika.
Hans umiskjendelige Storhed er, at han
opdagede dette Amerika, hans uheldbredelige
Galskab var, at han haardnakket vedblev at kalde
det Indien. Storheden og Galskaben ligge, som
det gaaer, saa tæt op til hinanden, at der
udfordres nogen Kritik til at skjelne dem. Men
Kierkegaard har i ethvert Tilfælde indskrevet sit Navn
blandt deres, der primitivt have gjenopdaget en
af hine store elementære Sandheder, som Slægten
med visse Mellemrum af Tider bestandig maa
erindres om, som bestandig under megen Møie og
Livsfare maa opdages paany og som synes saa
simple, at man, naar man paany har faaet dem
indpræget, undrer sig over, at de nogensinde have
kunnet gaae Slægten af Minde.
Opdageraanderne føle bestandig, at deres
Samtid kun har Øie for den ene Side af
Verdenskuglen, lide bestandig under den indre
Fornemmelse af at der mangler Noget, ja en hel ny
Verden i den almindelige Ligevægt; de begive sig,
som Hugo har skildret det i et Digt, paa Veien
for at finde hin Modvægt, som Ingen kjender eller
savner, og Samtiden beklager deres fixe Idee,
mens den taber dem afsyne. Da dukke de pludselig
frem paany, og som en Dykker stiger op fra
Dybet med sin Perle i Haanden, bære de den
nye Verden i deres Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
