Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kierkegaards nye Verden var Ideen: den
Enkelte; «den Enkelte» var den dyrebare Perle,
lian bragte sin Tid.
Det var visselig stort og skjønt, at han i en
lidenskabsløs Tid med fuld Oprindeligbed
gjenopdagede, hvad Lidenskab er værd, at han i en slap
og pjattet Tidsalder paany mindede Verden om,
hvad Inderlighed er, at han i hin Juste-milieu-Periode,
da Menneskene med endnu større Selvtilfredshed
end forhen, vrøvlede i Comiteer og paa
Generalforsamlinger, abekattede hinanden efter,
kastede Skyld og Ansvar over paa hinanden og
skjøde Sidemanden frem, hvor det gjaldt at vove
sin Trøie — det var stort og skjønt, at han i
hin Tid nævnte Ordet: den Enkelte, slog til
Lyd derfor og paa indtrængende Maade gjorde det
gjældende for Enhver, der vilde høre derpaa og
for Enhver, der ikke vilde, at det var gjennem
denne Snævring, gjennem hvilken man kun kunde
gaae en for en, at Slægten skulde tvinges og
drives for at blive et sanddru og alvorligt
Menneskekuld paany. Det var en stor og god Gjerning,
at han i hin Tid, da næsten Ingen med sin
Person stod inde for sin Overbevisning, da liberale
Politikere opgave at forfægte deres Politik hellere
end at udsætte sig for saa meget som at miste et
Embede, da en vel aflagt Geistlighed uden at
foruroliges af nogen advarende Stemme tog de
døde Martyrer til Indtægt som Folk af samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
