Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men jeg veed ikke af, at der uogensteds i
Literaturernes Historie foreligger en Redegjørelse for
Aanden i noget Musikværk, der taaler en
Sammenligning med alt det i denne dybsindige og
begeistrede Panegyrik, der ikke er abstract æsthetisk
Theori men Parafrase og Fortolkning af Musiken.
Jeg vil f. Ex. gjøre opmærksom paa hvad der her
er sagt om Ouverturen, netop fordi det er mig
umuligt at sætte den saa høit som den af Kierkegaard
sættes, og fordi jeg er overbevist om, at de
fleste Musikkjendere ville være enige i at finde
den mindre betydelig, i ethvert Tilfælde langt
mindre fuldendt end han gjør det. Men det gaaer
hermed som jeg sagde: skjøndt han overdriver sin
Gjenstands Proportioner udadtil, seer han
indadtil alle dens Forhold:
«Ouverturen begynder med enkelte dybe, alvorlige,
ensformige Toner, da lyder første Gang
uendelig fjernt et Vink, der dog, som om det var
kommet for tidlig, i samme Øieblik tilbagekaldes,
indtil man senere atter og atter hører, dristigere
og dristigere, mere og mere høirøstet, hin Stemme,
der først underfundigt, coquet og dog som i Angest
slap med ind, men ikke kunde trænge igjennem.
Saaledes seer man stundom i Naturen Horizonten
mørk, skyfuld; for tung til at bære sig selv
hviler den sig paa Jorden og skjuler Alt i sin
dunkle Nat, enkelte hule Toner høres, dog ikke
i Bevægelse, men som en dyb Mumlen ved sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
