Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv — da seer man ved Himlens yderste Grændse,
fjernt i Horizonten et Blink; hurtigt iler det hen
langs Jorden, i samme Nu er det forbi. Men
snart viser det sig igjen, det tiltager i Styrke, det
belyser momentant hele Himlen med sin Flamme,
i næste Øieblik synes Horizonten endnu mørkere,
men hurtigere, endnu mere glødende blusser det op,
det er som om Mørket selv tabte sin Ro og
kommer i Bevægelse. Som Øiet her i dette første
Blink aner Ildebranden, saaledes aner Øret i hint
hendøende Buestrøg den hele Lidenskab. Der er
en Angst i hint Blink, det er som om det i det
dybe Mørke fødtes i Angst — saaledes er Don
Juans Liv.»
Det er, som den Læser, der ikke kjender
Afhandlingen, strax vil see, slet ikke fra den
techniske Side, at Kierkegaard tager Sagen, han prøver
end ikke rent æsthetisk Mozarts Evner og Mangler
som dramatisk Componist; Wagner’ske Indvendinger
vilde han neppe engang forstaae. Forelsket som
han er i Tanken om en absolut Autoritet lyder
han sit taknemmelige Hjærtes Trang til at gjøre
Mozart til en saadan, og giver sin Naturs
Tilbøielighed til ydmyg og tilbedende Underkastelse frit
Løb. Han vil mindre bedømme Mozart end gjøre
opmærksom paa ham, gjøre Plads for ham, slaa
Fløidørene op og melde: Keiseren. Derfor
culminerer hans Kritik af Don Juan i Lyrik:
«Hør hans Livs Begyndelse; som Lynet vikler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
