Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han f. Ex. lader sin Assessor, efter at have
udviklet Doctrinen om at Kvindens væsentlige
Skjønhed først kommer med Aarene, gjøre
Overgangen til et følgende Afsnit med denne Vending:
»Nu forlader jeg den Bedagede, hvis Selskab jeg
dog visseligen ikke flyer» — et Afskedsbuk for
de gamle Damer og en Slutningsreplik som naar
en gammel Kavaler undskylder sin Bortgang med
Hjærtesukket: Hvor behageligt Selskabet end er,
saa maa jeg dog tilforladeligt videre idag.
Johannes Climacus anslaaer en anden Tone.
Den archaistiske Stil passede ikke, hvor det
gjaldt at drille og kilde og pirre de dogmatiske
Sjæle; de docerende Vise, indtil de nøs og sprang
og vred sig og lo og forraadte, at de langt fra
at være den rene Tænken kun vare stakkels belæste
Spidsborgere, der paa Hegelsk Vis forsonede eller
«medierede» de største verdenshistoriske
Modsætninger som Hedenskab og Christendom, Religion
og Filosofi paa Papiret uden selv at have oplevet
det Ringeste, der kunde bringe dem til at kaste
sig over paa en af Siderne, da de i Virkeligheden
ikke vare bievne til andet end «Skriverkarle i
Tjeneste hos en fantastisk Tænknings Stundesløshed».
Hør i hvilken Tone han examinerer
dem om deres Forhold til denne lovpriste Medieren
og Forsonen af Modsætningerne: «Man taler
bestandigt om Mediationen og Mediationen; er da
Mediationen et Menneske ligesom Peer Degn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
