Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
gang. Flere Aar var den udsendte Forsyning alt for lille,
og 1734 fik de endog slet intet sendt op. Herved kom de
først til at ligge Kolonien til Byrde, da Ege de natur-
ligvis understøttede dem med, hvad han kunde. Og mod
Slutningen af Vinteren, da de ikke mere kunde faa Hjælp
derfra, fordi man selv var ved at komme i Mangel, maatte
de tilforhandle sig Sælhundekød hos Grønlænderne og
led undertiden, naar dette glippede, ligefrem Nød. Gan-
ske vist betragtede de selv, navnlig i Begyndelsen, det
at maatte spise Sælhundekød som omtrent ensbetydende
med at lide Nød, men dertil er der ingen Grund. Den
Kost har alle Europæere i Grønland mangen Gang maat-
tet tage tiltakke meld —
og vist de fleste med Glæde.
Den væsentligste Aarsag til, at Brødrene saa længe
ingen videre Fremgang havde, var dog vist den, at de
ikke „gefallt“ Grønlænderne. De beklager sig
gentagne Gange over, at disse „haaner og spotter“, laver
Nidviser om og slaar Sten efter dem, ja, endog engang
samler sig truende foran deres Telt, ikke —
som de
straks tror —
for at rive det itu over Hovedet paa dem,
men —
som de flere Aar senere faar at vide —
for at
slaa dem ihjel. Selv om der nu rimeligvis baade er Mis-
forstaaelser og Overdrivelse med i Spillet, er det dog
utvivlsomt vist nok, at Grønlænderne har haft noget imod
dem. De mener selv, at Grunden er, at de anses for rin-
gere end og Tjenere for de andre Europæere. Men denne
Opfattelse er ganske sikkert forkert. Alene det, at Ege-
derne underviste dem, tog dem med paa Rejser og fore-
stillede dem for Grønlænderne, viser dens Uholdharhed1
.
Brødrenes egen Optræden maa vistnok bære Hoved-
skylden. De gav sig nok af med Befolkningen og mod-
tog dem hos sig, naar nogen vilde komme —
under Epi-
demien gik de f. Eks. i Ege de s Fodspor og plejede syge
efter Evne. Men de levede langt fra ikke saa nær ind
paa Livet af dem som de Danske —
det har Herrn-
1
Højst kan der være Tale om, at en eller anden Matros en en-
kelt Gang kan have —
som de selv udtrykker sig med Hensyn
til den nævnte Begivenhed ved Teltet —
„aufgehezt“ Grønlæn-
derne mod dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
