Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
paa samme Plads, og at de fleste blev der længe eller
bestandig —
hvad de danske Missionærer jo ikke gjorde
og heller ikke godt k unde gøre, som deres Kaar var. —
Men den vigtigste Aarsag var vistnok „de herrnhuthiske
Lærdomme, Lære-Maade, Stiftelser og Ceremonier, som
alt indeholder noget, der rører Sandserne, opvækker Ima-
ginationen, som hos Grønlænderne er stærk, og foyer deres
Tilbøyeligheder, som stedse gaae ud paa Forandring“
(Gregersen). —
Ved Daaben, som foretoges iden treenige Guds
Navn, svaredes der ikke paa den apostoliske Trosbeken-
delse, men kun paa nogle simple Spørgsmaal om Grund-
laget for Forsoningen. Derimod krævedes der fra først af,
foruden om at forsage al Hedenskab, tillige Løfte om
at ville blive bestandig ved Mi s s i o n s sit a ti o-
nen. Dette viser, i hvor høj Grad Brødrene manglede
:Syn for og tilsidesatte det nationale Erhvervs Tarv, som
af sig selv forbyder Massesamling paa enkelt Plads. Men
Sagen var, at paa denne Ordning hvilede hele deres Me-
nighedspraksis —
eller „Gemeine-Plan“ (Gregersen) —,
som kortelig sagt gik ud paa at holde alle de døbte sam-
lede, dels for at vaage over deres Liv (og dels af Hensyn
til „det_ Ceremonielle og de mange forskiellige Andagts
Samlinger m. m.“1
.
Naar imidlertid de skæbnesvangre Føl-
ger af denne Praksis i dette Tidsrum og langt ind i det
næste kun sporadisk mærkedes, skyldes det naturligvis
for en Del Egnens ypperlige Erhvervsbetingelser, som
først langvarigt Misbrug kunde ødelægge, men især Brødre-
nes ubestridelige Evne og Dygtighed til at lede deres
Tilhængeres Erhvervsøkonomi2
.
1
Indberetning til Handelsdirektionen fra Inspekiør Lun d i/5 1793.
2
„Herrnhutterne ere nyttige i Grønland, som de, der holde de
sig vedkommende Grønlændere til at være stræbsomme Men-
nesker og sparsommelige Huusholdere. Thi er det end sandt,
at det Rygte om de Herrnhuthiske Grønlænderes gode udvor-
tes Tilstand er overdrevet, saa er det dog tillige vist, at meer
bemeldte Herrnhuther alvorligt holde deres Døbte til Flittig-
hed og Sparsommelighed, og haver deri bragt det saa vidt med
dem, at de i visse Maader føre en ordentligere Huusholdning end
de fleste af deres Landsmænd pleye at føre“. (Gregersen.)
C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
