Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
I Følge Paalæg fra Zinzendorf var Brødrene me-
gel varsomme med at uddele Nadveren, inden de Døbte
havde naaet et højere Stade i kristelig Erkendelse. K’ å-
j ar nak’ synes saaledes aldrig at have nydt Nadveren,
thi den første grønlandske Altergang —
for tre Perso-
ner —
holdtes ikke før i Oktober 1747; endnu 1750 var
det aarlige Nadvergæst-Antal kun 36. Dette Forhold førte
imidlertid til, at Nadveren betragtedes som et Mysterium
—
muligvis ligefrem tilsigtet —
og gav Anledning til over-
Iroiske Forestillinger.
For saa snart som muligt at bringe Menigheden i
Grønland, i hvert Fald hvad de ydre Former angik, paa
samme Standpunkt som de hernhuLiske Menigheder i Eu-
ropa, indførtes allerede tidlig de der benyttede Skikke og
Sædvaner, uanset hvorvidt de kunde passe til Landets
Forhold og Grønlændernes aandelige Standpunkt.
De døbte inddeltes i „Chore“. Disse bestod først af
4—5 Personer, som under en Broders eller Søsters Ledelse
til visse Tider samledes for at tale om deres egen aandelige
Tilstand og Guds Riges Ting og til gensidig Styrkelse og.
Hjælp i deres Trosforhold. Efterhaanden som
Menighe-
den tiltog, udvidedes Kredsene til store „Chorforsamlin-
ger“ og specialiseredes: „Nu for de gifte; nu for Enker;:
nu for Ungdommen :/ethvert Kiøn for sig selv :/“ (Gre-
gersen). De ledende Missionærer fik indfødte Hjælpere
og Hjælperinder, som atter dannede et „Chor“, der paa.
egen Haand holdt Forberedelses- og Bedemøder.
Ved de store Korforsamlinger lagdes Vægten snart ude-
lukkende paa opbyggelige Taler og Sangøvelser, ved hvilke
Menigheden vænnedes til at synge Melodierne paa den
langsomme, dvælende og sløjfende Maade, som tiltaler
Grønlænderne saa stærkt, og som spores overalt i Landet
endnu den Dag i Dag L
Desuden holdtes overordentlig ofte „mere pi’ivate Ta-
ler og særdeles Forsamlinger, som de kalde Stunde og
Viertelstunde.“ (Gregersen).
1
En anden Arv fra Hernhuterne er den endnu stadig overalt
brugte smukke Skik at synge Korsange og oplæse Juleevan-
gebet udenfor Husene Julemorgen tidlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
