Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
den, naar vi spiste. Smørret var ofte uspiseligt; Mastesmør
vilde det have været i Fædrenelandet. Flæsk og Kjød var
og tit, efter Talemaaden der, „som en Ducat“, d. e. harskt
og gult. Kun Sult og Vane hjalp os til at faa det ned.“1
De sidste Ting var tillige uheldige derved, at de ved sta-
dig Nydelse foraarsagede Skørbug, saaledes navnlig ved
Upernivik, Jakobshavn, Pisugfik og andre Steder, hvor
fersk Proviant var vanskelig at skaffe. Naar nu tilmed
Købmændene, som det undertiden hændte, forfordelte de
andre Danske ved Proviantuddelingen, og gav dem af de
ældste og daarligste Varer, er det intet Under, at Kosten
var sløj eller endog sundhedsfarlig, og at der ofte lød Kla-
ger over den, uden at det dog lykkedes at faa Forholdet
forbedret i nogen væsentlig Grad, baade fordi Købmændene
i Grønland var ukontrollerede og Leverandørerne i Kø-
benhavn tit benyttede sig af, at det var umuligt for Direk-
tionen at undersøge de udsendte Varer tilbunds.
„Specerierne“ udsendtes, da Fælleshusholdningen
snart ophørte, oprindelig ens for alle. Da det ogsaa her
gentagne Gange viste sig, at Købmændene misbrugte deres
Stilling som Uddelere, fik Præsterne ganske vist Tilladelse
til selv at rekvirere deres „Specerier“. Men da Varerne i
saa Fald skulde „aabnes og efterses paa Compagniets Pak-
huus, paa det at Underslæb med Handels Vahre maae
vides aldeeles forekommet“, og der skulde betales 15 pCt.
af Værdien i Fragt og Assurance, foretrak de fleste allige-
vel at faa dem gennem Handelen. Disse Varer var som
oftest gode, men —
da Kvantummet var ringe —
af under-
ordnet Betydning som Fødemidler og endog som Nydelses-
midler utilstrækkelige for et Aar, især hvor der lagdes
stærkt Beslag paa Missionærernes Gæstfrihed. Der kom
derfor regelmæssigt hvert Aar en „Faste“, hvor man var
udgaaet paa „alle Ting, som ved Vane ere bievne nødven-
dige“, endog paa saadanne som Kaffe, The og Sukker. 2
1
Egede Saabye: Brudstykker af en Dagbog 127 f. —
Det her
sagte bekræftes af mange til forskellige Tider. Bl. a. oplevede
Glahn ganske lignende Tilfælde, hvad Brødet angik.
!
Et Mundheld blandt de danske lød derfor: Kom Jul, kom Jul,
kom Falderaldera! Kom Paaske, kom Paaske, Gud hjælpe
mig da!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
