Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Efter at Fælleshusholdningen af let forstaaelige Aar-
sager længst var ophørt, fandt Handelsdirektionen paa
at søge den genindført, dels for at spare noget Brændsel
og Folkehold, og dels „for at fremme Eenighed“, især imel-
lem Missionærerne og Handelsfunktionærerne. Det var dog
næppe det rette Middel hertil, thi —
som Berthel Laer-
sen i den Anledning skrev 1
ud fra sin tidligere Erfaring —
det gav ofte Anledning til „et suurt og harmeligt Maaltid,
i Stæden for at giøre det vederqvægende den ene for den
anden.“ De faa, som forsøgte det, opgav det da ogsaa
snart igen.
En Del af Kostdeputatet benyttedes sædvanligvis til
Betaling af forskellige Livsfornødenheder fra Grønlæn-
derne, som Vildt, Fisk, Skind til Klæder o. 1. Da Penge
ikke brugtes i Landet, maatte iøvrigt alt saadant, ikke blot
til Missionærernes eget Brug, men ogsaa til Menighedens
trængende, til Betaling af lejet Hjælp, til Baadsbesætning
og Slædebefordring etc., betales med Varer, som toges paa
Regning fra Butiken. 1767 fandt Kompagniet paa at af-
kræve Missionærerne en Fortegnelse over, hvor store
Kvanta de selv og Kateketerne behøvede af saadanne Han-
delsvarer for det næstfølgende Aar, med Angivelse af,
hvortil hver enkelt Ting skulde bruges. Da samtlige Mis-
sionærer protesterede imod en saa urimelig Fordring,
2
fandt Kollegiet, der ellers som sædvanlig glatvæk havde
ladet Kompagniets Ordre gaa videre, det dog raadeligst
„at see denne Foranstaltning, om mueligt, dræbt i Fødse-
len.“ Dette synes da ogsaa at være lykkedes.
1
Brev til Kollegiet af 1771.
!
»Da jeg var et Barn, en Dreng, og havde endnu ikke fyldt mine
25 Aar, maatte jeg undertiden, dog som oftest ikke førend bag-
efter, giøre mine Venner et Slags Regnskab for hvad de af de-
res Godhed forstrakte mig; siden den Tid er saadant aldrig
blevet fordret af mig; og nu, da jeg for længe siden har traadt
mine Børneskoe, er af Gud, vor allernaadigste Ronge, og det
høye Collegio sat i en Mands Embede, paastaaer Handels-Com-
pagniet, at jeg endog i Forveyen skal giøre dem Regnskab for,
hvortil jeg vil anvende de usle Vahre, jeg af dem tilkiøber
mig for mine egne Penge! Kan vel en Købmand giøre nogen
u-rimeligere Paastand?« (Sverdrups Brev af 1767).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
