Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
haab bestod, var det Skik, at ogsaa de faatallige døbte ved
disse Steder i alt Fald til Tider underholdtes med dansk
Proviant. Men allerede inden Sewerins Fratrædelse æn-
dredes dette derhen, at der ikke blot her, men ved en-
hver Mission maatte udgives 16 til 24 Rd. aarlig til Indkøb,
af grønlandske Fødevarer, som især skulde uddeles til
Enker og faderløse. 1
I Begyndelsen overskredes denne Sum
dog ofte, fordi det tit især var saadanne Mennesker, der
først meldte sig som Katekumener, ligesom der ved stærk
Tilstrømning til Missionen kunde indtræde Trangsperioder,
indtil Erhververne fandt sig tilrette paa den nye Fangst-
plads. Især var det galt ved Holsteinsborg, fordi Missionen
der var „meget trykket af nogle Qvinder, der kun lit vil
og ey kan hielpe sig selv, da de nu ingen Anfører af Mands.
Personer har uden 2 smaae Drenge hver en Næve stor,,
og de ligne en Steen, der altiid skal holdes i Veyret om den
ey skal siunke. Derfor er indtil vider Uddeeling fornø-
den‘\ Alligevel mener Borch, at man maa staa Pinen ud,,
thi „Missionen maae dog holdes, hvor Folket er og vil
være“. Han stræbte dog snarest at komme bort fra Pro-
viantuddeling og i Stedet give de trængende Fangstred-
skaber, Kajakker og Skind til Klæder, idet han dels med
Rette mente, at dette —
som fandt Sted ved Diskobugtens
Missioner —
var mere „opdragende“, og dels haabede, at
det ikke saa meget som det andet skulde „give Hednin-
gene Anleedning i Forventning af Gaver at misbruge Daa-
ben“.
Dette gjorde det dog vistnok i nogen Grad. I hvert:
Fald paastaar B. Laersen, at „Skienk og Gaver havde
draget nogle til Amertloks Mission“. Naar man hører,
at Glahn 1765 havde maattet uddele „90 Skind af de
dyreste“, kan man næppe andet end tro, at der nok
kan have været noget om det, selvom Skylden ikke var
Missionens, men Hvalfangstens, der drog flere Mennesker
til, end Stedet i sig selv kunde underholde.
Ogsaa et andet Forhold kunde næppe undgaa at virke-
uheldigt og det i endnu højere Grad. Medens Menighederne
endnu var smaa, var det Skik, at afdøde døbte „stede-
1
Dalager paastaar, at det skete efter hans Forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
