Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
des til Jorde“ paa Missionens Bekostning. I Nordgrøn-
land gav man dem paa evropæisk Vis Kister —
hvilke
Bloch og Ped. Egede erklærede selv at ville bekoste, da
Kollegiet syntes, det blev for dyrt —; i Sydgrønland der-
imod Skind paa gammeleskimoisk Vis. Begge Dele maatte
dog vistnok undertiden kunne virke som „Lokkemiddel“
for Hedningerne. Men naar man af Raschs Regnskab
for 1755 erfarer, at der var udgivet 5 Rensskind „til de
fornemste døbte, som ere døde, og i samme indsvøbte“,
medens der er forbrugt „23 ordinære Sælskind deels til
Døde at indsvøbe“, er der vist ingen Tvivl om, at en saa-
dan Gøren Forskel heller ikke indadtil har været til
-Gavn for Missionen.
Men i det hele og store tør det vistnok siges, at de
Understøttelser, Missionærerne udgav, ikke overskred det
nødvendige, og at de saa godt som altid søgtes anvendt
saaledes, at de blev „Hjælp til Selvhjælp“. Dog medførte
de unægteligt den Ulæmpe, at Grønlænderne, som vidste
Besked med, at der til saadant maatte bruges noget vist
aarlig, kunde misbruge denne Viden og stille Krav. Dette
beklagede f. Eks. Gi 11 sig over. Og da Handelsdirektionen
paastod, at Missionen „forvænnede“ Grønlænderne ved at
give dem dansk Proviant, samtykkede Kollegiet i, at al
„Uddeling“ forbødes, saavel offentlig som privat. Herimod
protesterede samtlige Missionærer; de vilde i hvert Fald
have Lov til at hjælpe trængende af deres egen Lomme;
det var de nødt til „ifølge den Kierligheds Lærdom, vi læ-
rer“. Forbudet blev da heller aldrig gennemført.
Som Følge af, at Missionerne ofte i Begyndelsen mest
bestod af Kvinder, Børn og fattige, nærede mange Hednin-
ger „Foragt og Afskye for at gaae til Underviisning og staae
i Societæt med dem“ (Borch). Ogsaa adskillige af Han-
delens Folk saa i høj Grad ned paa de døbte, som de
kaldte „Prakkere eller uredelige Betalere“, „i Al-
mindelighed de u-dueligste og dovneste blandt den hele Na-
tion“, og man paastod, at det var Missionen, som ,,giØi’
Grønlænderne uduelige“, og Missionærerne, som „vænne
dem til Ørkesløshed“.
Maaske var det især disse Beskyldninger, som bevir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
