Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
sig fortrædelig — —
og siden forladt hende efter at han
som en anden Hedning havde jaged hende fra sig“. Da
Præsten sagde til Konen, at hun burde rejse til sin Mand
igen, svarede hun, at „det var mod Folkets Maade at
søge Manden, thj naar Mændene ville Qvinderne noget got,
pleyede de at komme igien af sig selv og paa nye antage
dem“ (Borch 1758). —
1764 blev en Mand ved Claus-
havn viet til en Pige, som straks løb fra ham og i’ejste
langt bort. 6 Aar efter forlangte Manden at blive gift med
en anden (Drejer). —
Petronelle i Holsteinsborg blev
1765 gift med David fra Jakobshavn. Han forskød hende,
da hun blev frugtsommelig, og skønt det lykkedes Præ-
sten flere Gange at forsone dem, jagede han hende tilsidst
bort og tog en ny Kone „paa hedensk Viis“. Petronelle
rejste tilbage til Holsteinsborg, hvor hun 1769 „begieres
af en døbt Enkemand“ (Jæger).
Det var meget vanskeligt for Missionærerne at ordne
saadanne Tilfælde, især fordi de ikke kunde faa klar
Besked fra Kollegiet om, hvorledes de havde at forholde
sig. De maatte derfor oftest handle efter Konduite. S ver-
dr up prøvede at indrette en Slags Ægteskabsjurisdiktion,
med Kateketerne og Nabomissionæren som Bisiddere.
Nogle. Missionærer maatte for at undgaa videre Forargelse
gribe til efter passende Tids Forløb at vi saadanne paany.
Ogsaa Spørgsmaalet om Ægteskab mellem døbt og
udøbt vedblev længe at volde nogen Vanskelighed. Endel
Missionærer, saaledes især Myhlenphort, viede raskvæk
saadanne Par, af hvilke den ene var døbt, naar blot den
anden gik eller lovede at ville gaa til Daabsundervis-
ning. De Missionærer, der spurgte Kollegiet til Raads, fik
dog det Svar, at det „ikke er raadeligt“ at vi saadanne,
men „bedst“ at overtale den udøbte Part til først at lade
sig undervise og døbe.
Nogle Steder, f. Eks. i Diskobugt, var det ellers Skik,
at Missionærerne toges paa Raad med og var Mellemmænd
ved Valg af Ægtefælle —
som Egede Saabye siger: „for
at forekomme de voldsomme, med Sædelighed og christelig
Orden saa lidet passende Frierier. Han modsætter sig
disse, uden at anmasse sig Ret til at blande sig i hine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
