Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
ip: de passende). Villigen giver Frieren ham denne Com-
mission, hvis. Følge er Orden og Vielse“. 1
2
At dette dog
ikke altid gik lige glat af, fik Saahye selv at føle, idet det
nær kunde have kostet ham Livet, da han en Gang vilde
hente en
Brud, hvis Fader i hvert Fald for Øjeblikket
modsatte sig hendes Ægteskab.
3
Allerede J. P. Mørk spurgte (1757), hvorledes han un-
der Missionærvakance skulde forholde sig med døbte, som
vilde giftes; om han ikke i Vidners Paahør kunde „til-
spørge dem efter Ritualet“, og dette da midlertidig gælde
for Vielse, indtil de kunde blive rigtigt viede af en Præst.
Man skulde synes, at her var et Spørgsmaal, som nødven-
digt krævede en Ordning, og at den af Mørk foreslaaede
var den eneste rimelige. Autoriteterne har imidlertid aldrig
villet gaa ind derpaa, og til denne Dag er Spørgsmaalet
aabent. Men da Livet er stærkere end alle Paragraffer,
var der allerede inden Udgangen af sidstomhandlede Tids-
rum behjertede Missionærer, som uden videre tillod Ka-
teketerne paa Udpladser, hvor de selv kun kunde komme
en enkelt Gang, at foretage saadanne „Trolovelser“.
3
Det Spørgsmaal, som voldte mest Vanskelighed, var
Missionens Forhold til Flerkoneriet. Nogle af Mis-
sionærerne gik ud fra, at man uden videre maatte kunne
tillade en døbt at beholde alle sine Hustruer —
„som riime-
lig sluttes af 1 Tim. 2, 3 at have været en antagen Sag i
den første Christne Kirke“ (Fabricius). Men de havde
dog deres Betænkeligheder. Paa den ene Side: Naar han
vil beholde dem, „tør man da raade ham dertil? eller vil
skilles fra dem, tør man da tillade det?“ Og hvis han be-
holdt dem alle, hvad skulde man da gøre, „hvis dette
vakte Forargelse hos Døbte, og maaske Endeel vilde efter-
følge saadant Exempel“ (Bloch). Men paa den anden
1
Brudstykker af en Dagbog 25.
2
Brudstykker af en Dagbog 52-58.
8 Ganske paa samme Maade forholdt det sig med Præsters Selv-
kommunion. Skønt man skulde synes, at denne var absolut
nødvendig i et saa isoleret Land, tillodes den først i Slutnin-
gen af 19de Aarh. Men naturligvis tog mange Missionærer, saa-
ledes allerede Hans Egede, sig selv til Alters alligevel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
