Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det mørke Tidsrum (1792—1845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
er, vilde være til Gavn for Handelen, hvis „de 2de ved
Gothaab værende Missioner kunde sammenstøbes til een“. 1
Insp. Schultz i Nordgrønland pegede navnlig paa, at det
eneste, der nogenlunde skulde kunne bøde paa Reduktionen,
var Ansættelse af saa
mange dygtige Nationalkateketer som
muligt. Men det vilde da blive nødvendigt at lønne dem
bedre og navnlig „befrie dem for Næringssorger“ ved at
give dem fuldt Kostdeputat. Direktionen erklærede sig
ikke uvillig til „at forøge Vore Udgivter til Missionen
med dette“, hvis Inspektørerne kunde garantere for, at
Kateketerne vilde gøre den fulde tilsigtede Nytte. Da imid-
lertid ingen af dem turde det, fordi der foreløbig var saa
faa virkelig dygtige og samvittighedsfulde Kateketer, da
Missionæren ofte var nødt til i øjeblikkelig Trang at „tage
dem af Hoben“, og da navnlig Lund fremhævede, at „før
der bliver oprettet en ordentlig Skole, hvor der af Landets
Børn kunde dannes duelige Lærere, vil Missionen her
ikke nyde nogen synderlig Fremgang“, døde Sagen hen
foreløbig.
Imidlertid gennemførtes Indskrænkningen, men dog
ikke ganske saaledes, som Reglementet lød paa. Som Insp.
Lund havde forudset, kunde Holsteinsborgs Missionær ikke
bestride sit vældige Distrikt, men erklærede straks rent
ud, at det var ham umuligt at tage sig af Egedesminde. Mis-
sionen der blev derfor allerede 1793 lagt ind under Disko-
bugtens. Den derværende Missionær vilde Handelsdirek-
tionen have bosat i Godhavn, hvor Inspektøren var, fordi
man ansaa Stedet for mest centralt. Men da det som lig-
gende paa en 0 til Tider kunde være afskaaret fra For-
bindelse med de øvrige Pladser, var dette upraktisk. Den
af Kollegiet valgte Plads, Claushavn, var heller ikke saa
heldig, hvorfor Missionæren flyttede til Jakobshavn, som
havde den største Befolkning og hvor Zionskirken var.
1 Det samme mener senere Inspektør Bull, men han vil rigtig-
nok have den lagt „eene og allene i den danske Missions Hæn-
der, allene af Hensyn til ikke at forarge et saa ganske ukul-
tiveret Folk som Grønlænderne med forskillig Lære, Skikke,
Cerembnier &ca“ (Brev til Direktionen 8/8 1798).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
