Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det mørke Tidsrum (1792—1845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 *
211
Senere plejede han at bo vekselvis her og i Egedesminde
et Aarstid ad Gangen, indtil dette overflødiggjordes ved
en ny Ordning.
1793 havde nemlig Missionær Jansen 1
i Umånak’ slaaet
til Lyd for atter at faa Upernivik inddraget under Mis-
sionen ved Anbringelse af en
Kateket, for at de derboende
døbte ikke skulde falde Lilbafge til Hedenskabet. Da Han-
delen samtidig paany begyndte at besejle Stedet paa Han-
delstogter og nogle Aar senere indrettede en
Slags Filial
deroppe, blev Sagen stedse mere aktuel. Kollegiet gik
derfor villigt ind derpaa, og tilbød endog at give den Ka-
teket, som var villig til at gaa derop, en hel Portion Kost-
deputat, „siden Stedet skal være eet af de haardeste i
Landet“. Men man ønskede da tillige, at Missionen der
skulde tilses af en af de sydligere Missionærer, og tilskrev
Jansen, der nu havde overtaget Jakobshavn, derom, fordi
Godhavn, hvorfra Uperniviksbesejlingen foregik, laa i hans
Missionariat. Da han imidlertid protesterede imod at faa
mere overdraget, end lian havde i Forvejen, bøjede Kol-
legiet sig derfor og foretog en
Omlægning af Nordgrønlands
Missionariater i et „indenbugts“, som kom til at bestaa af
Christianshaab, Claushavn, Jakobshavn, Ritenbenk og Umå-
nak’, og et „udenbugts“, nemlig Egedesminde, Godhavn og
Upernivik. Denne Ordning var dog af højst tvivlsom Værdi.
Ilovedformaalet mislykkedes totalt, idet man ikke kunde
faa nogen Kateket til at gaa til Llpernivik, ligesom ingen
af Missionærerne vides at have berejst Stedet. Fabricius
fralagde sig alt Ansvar; han havde straks erklæret Jan-
se ns Plan for „et umodent Forslag“ og senere raadet til at
ansætte en tredie Missionær, saa Umånak’ ialtfald kunde
beholde sin egen. Nu viste det sig, at Jansen selv havde
megen Besvær med Umånak’srejsernq og hans Eftermænd
„ville tabe Modet“ derover. Han haaber nu, at Kollegiet
endelig vil indse Nødvendigheden af „den 6te Missio-
naire“. 2
Men selv om Kollegiet har gjort dette, kunde det
i Hans Peter J„ f. 1767, Miss. 1791-1801, f 27/4 1825 som Sogne-
præst i Salt am.
Betænkning af i/s 1800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
